Test: Trust Hunter Gaming backpack

Diverse d.  25. februar. 2019, skrevet af BPM 0 Kommentarer.  Vist: 4972 gange.

Korrekturlæser: donto
Billed behandling: BPM
Oversættelse: BPM

Pristjek på edbpriser 291,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Test

 



Når man selv bruger den som voksen, er rygsækken nem og enkel. God i forhold til at man kan justere den på flere leder og kanter. Jeg fik to teenagere til at afprøve den med og uden fyld og er man ikke så stor, men har behov for at have en del med sig - f.eks. i skole - så kan det være lidt svært, at få rygsækken til at sidde godt på ryggen. Dette gælder især for piger, da stroppen sidder foran på brystkassen - selv om den kan justeres - og den derfor nemt kommer til at genere. Dertil kommer, at nakkestøtten bliver lidt generende, hvis man skal spænde rygsækken meget op. Til en lidt mere bredskuldret dreng sidder den noget bedre og støtter bedre langs hele ryggen. En stor fordel er, at rygsækken er vandtæt og slidstærk i bunden, så man nemt kan benytte den både til hverdagsbrug, til skoletaske - hvor man i dag tit skal have en bærbar med - samt til almindelige weekendture. Det vandtætte overtræk der er indbygget i bunden af rygsækken, er effektivt så længe man ikke propper tasken for meget.
Går man jævnligt til LAN, har man til gengæld en rygsæk, som er nem at komme alle sine elektronik dele i og så kan der samtidig godt ligge en enkel trøje i samtidig. Derfor kan man nemt have alle smådele samlet. Smådele som mus, headset, musemåtte, masser af kabler og selvfølgelig en bærbar, hvis man har en til gaming brug. Der er god plads!  
 

Jeg har lagt en 15,6" bærbar i og som man kan se er der masser af plads. Der kan endda ligge andre ting i rummet sammen med.
 


Jeg har lagt et tastatur, mus, en ekstern harddisk i lommerne og hængt et headset i stroppen. Det fungerer godt med næsten alle delene. Det eneste jeg ikke syntes rigtig fungerer er stroppen til headsettet, det er nærmest mere i vejen end noget andet, så jeg ville nok foretrække at lægge det i et andet rum. Resten af lommerne i dette rum er fine og der er plads til yderligere nogle ting i mellem delene.
 



På produktbilledet viser Trust, at headsettet kan hænge der, men det er virkelig afhængigt af, hvilket headset du har. Ingen af dem jeg har, kan hænge der ordenligt, når man også har ting i de andre lommer.
 


Rummet foran er nemt at smide kabler i. Masser af gode små lommer og en fin net lomme.
 

 

Konklusion næste side: