Montering
Monteringen er denne gang lavet ret smart, ihvertfald til Intel platformen, som er den jeg tester på.
Man finder intel bøjlerne frem, som simpelthen bare klipses på køleblokken. Disse bøjer fungerer ligesom det system vi kender fra Intels egen standardkøler, hvilket vil sige at vi ikke har bagplade denne gang.
Om det er en negativ ting eller ej må i selv bestemme. Til nogle køleren mener jeg helt bestemt at en bagplade løsning er unødvendig, og kun er der i mangel på en bedre ide til monteringsløsning. Meen i Scythe Infinity er vi nok lige på vægtgrænsen i forhold til at udelade den afstivende bagplade.
Når klipsene er monteret, er det bare at trykke de fire ben ned, så de tager ved hullerne. Her bliver det sandsynligvis nødvendigt at afmontere grafikkort og psu for at komme til, det var det ihvertfald i mit tilfælde.
Til sidst monteres blæseren med de medfølgende bøjler. Dette system gør det nemt at skifte til en anden 120 mm blæser hvis man ønsker det.