Test: Dell W3706MC LCD TV

LCD TV d.  11. oktober. 2006, skrevet af TeamdB 2 Kommentarer.  Vist: 20615 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Dell
DK distributør: Dell
Når man tænder TV'et, så skal man først trykke på power, på fjernbetjeningen, hvorefter der tændes en blå diode på TV'et. Herefter kan man trykke på en af de numeriske taster og så tænder TV'et.
TV'et tænder på den kanal man så sidst og ikke det tal man trykker på.
Det er en lidt mærkelig tilgang at man først skal tænde TV'et på powerknappen og der efter på en anden tast for at tænde det og jeg kunne også godt tænke mig at det tændte på den kanal man trykkede på.
Når TV'et starter, mødes man at en Dell logo, men der går ikke lang tid før TV'et er klar til brug.
Menuerne er flotte og det er forholdsvis simpelt at finde frem til autoscan og så er man ellers godt i gang.
Alt efter om man vælger den TV eller Digitalt TV på inputlisten, så er den den man søger efter kanaler på.
Jeg blev lidt skuffet da det analoge TV signal kom frem på skærmen. TV'et har en formeget støj på billedet og har tendens til at overmætte farverne, så de begynder at flyde ud. Det sidste kan man tildels kompensere for under billedindstillingerne, mens man må leve med det høje støj niveau. Der er naturligvis forskel på mængden af støj alt efter TV signal, men selv på de bedste af mine kanaler, så var niveauet for højt. De dårlige kanalers billede var også meget dårligere end jeg oplevede dem på de Mirai skærme jeg har testet tidligere.
Jeg prøvede også med en stueantenne, så det var muligt at tage digitalt TV, men den kunne desværre ikke finde et ordenligt signal.
De billeder jeg fik på skærmen havde næsten samme støjniveau som det analoge signal. Dette kunne måske tyde på at det er et problem i den switch der adskilder de to signaler inde i TV'et.
Kanalskift gik rimlig hurtigt. Det eneste problem med hensyn til håndteringen af TV'et er det forvirrende layout på fjernbetjeningen. Selv efter at have testet i flere uger havde jeg stadig ikke vænnet mig til det.


Lyd
Lydkvalitet var bestemt i den bedre klasse hvad angår TV højtalere og TV'et har generelt en hel del indstillingsmuligheder for lyden.
Det er også muligt at flytte højtalerne væk fra TV'et, så man kan opnå større stereoseperation.

DVD film
Jeg har igen testet TV'et med filmene Pirates of the Caribean, The Incredibles og The Matrix.
Disse dækker et alsidigt område og viser nogle af de svagheder man kan komme ud for på LCD TV.
Matrix er f. eks meget god til de mørke scener og forskellen mellem mørk og lys, men the
Incredibles trækker på de flotte farver.










Filmene blev vist med et meget bedre resultat end TV-signalet. Der var stadig en del støj, men ikke så meget som på TV. Farveniveauer var bedre afstemt og mere ensformige.
De mørke scener kunne ikke adskille de mørke farver helt optimalt, men det er bestemt ikke det dårligste.

PC
Jeg har testet både med VGA og DVI til HDMI kabel. Der er dog, desværre, ikke nogle billeder af HDMI delen.
HDMI står flot og klart. Det er klart det bedste billede der kan opnås på skærmen.
VGA er også godt i forhold til teknologien og den skalering det bliver udsat for.
VGA udgangen er blevet testet med en bærbar med Radeon 9600 grafikkort. Derfor er det desværre ikke muligt at undersøge om TV'et understøtter 1:1 pixel mapping, da grafikkortet ikke understøtter en af formaterne(1360x768, 1366x768 og 1368x768). Derfor er testen blevet udført i en skaleret 1280x1024 og resultaterne bære også præg deraf.



Skaleringen er ikke den klareste, men der er ikke så mange artifacts som på så mange andre skærme.

Passmark Monitortest
Første test i monitortest er et standard prøvebillede. Både på HDMI og VGA fremstår det flot i farverne og klart og tydeligt. Derefter gennemgås de forskellige farvers overgang til sort. Her er der en smule mangler fra sort til hvid, men det er bestemt set værre. Farverne er heller ikke helt perfekte, men det er dog ikke noget de fleste vil lægge mærke til.



I hastighedstesten er resultatet lidt dårligere end set ved de forgående TV. Det er ikke så meget at det bliver særlig tydeligt bemærket når man ser film, men det kunne dog godt være lidt bedre.



I printertesten ses et næsten fuldt spektrum. Kun den øverste sorte række og de to nederste hvide er der lidt problemer.

Civ IV:Warlords; VGA




Bortset fra skaleringen, så ser spillet flot ud. Farverne er tilfredsstillende og støjen er minimal.

Need for Speed: Most Wanted; HDMI
Most Wanted er et meget krævende spil hvad angår belysning. Grafikken bliver let overeksponeret i samme stil som det blev set med TV'et fra viewsonic.
Dell skærmen slipper heller ikke helt godt fra det. Dog er det efter lidt indstilling af farverne muligt at få et rimeligt billede.
jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
14-10-2006 13:42:21
Svar/Indlæg:
440/3
Tak for test, som dog bærer præg af ikke at være kørt igennem rent korrekturmæssigt.
Hvad mener du f.eks. med "Foden er lavet af sortmetalet metal"? ;)



TeamdB
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-10-2006 17:18:31
Svar/Indlæg:
511/123
#1 Det står der ingen steder. Det må være noget du finder på :00 .
Hvis du har andre, så må du meget gerne sende mig en PM, så jeg kan få det rettet.
Tak for hjælpen.