Test: Enermax LiqTech II 280 AIO køler

Køling d.  27. februar. 2019, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer.  Vist: 7908 gange.

Korrekturlæser: donto
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Lyngze

Pristjek på  1131,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Installation





Her har jeg lagt de dele op, som skal bruges ved monteringen på en AMD AM4 sokkel. Den sorte firkant er en isoleringsplade, som sættes fast på bagpladen, så ingen metaldele kommer i kontakt med bagpladen. Det hele er meget simpelt at montere. Flangen som kølehovedet er født med, skal udskiftes og den kan skubbes let ud af rillen til formålet og herefter skubbes AMD flangen igennem rillen i kølehovedet.



Desværre havde jeg lidt problemer med at få bag pladen til at passe perfekt, fordi Intel beslagene ragede ind over et skjold på bagsiden af bundkortet. Det skal man lige være opmærksom på, hvis man køber denne køler. Der skal være meget plads på bagsiden af bundkortet eller ingen skjold af nogen art.



Sådan ser det ud fra bagsiden af bundkortet når AIO'ens bag plade er rigtigt monteret.



Når skruerne er stukket igennem og plastafstandsstykkerne er sat på, skal man huske at påføre kølepasta. Her havde jeg faktisk først kommet noget på midten af CPU'en, men kølehovedet skred for mig under montagen, så jeg måtte komme lidt ekstra på for at være sikker på at der var nok over hele kontaktfladen af CPU'en.



Det næste der monteres er selve kølehovedet, som monteres ned over de 4 lange skruer med afstandsstykkerne. Møtrikkerne med fjeder skrues så fast på skift på oversiden af kølehovedet. Så er den endelig monteret. Det skal siges at monteringen helt sikkert vil være nemmere, hvis man monterede køleren inden man monterer bundkortet i kabinettet.



Her ses så hele AIO'en monteret i kabinettet. De ret lange slanger hænger i en fin bue ned fra radiatoren og op igen til pumpen. Jeg har valgt at styre AIO'ens LED lys med den medfølgende kontrolboks, som tilsluttes et Sata stik i den ene ende og direkte til Kølehovedets eneste stik. Det er naturligvis også muligt at lade RGB LED lyset styre af bundkortets software til de fleste gængse mærker bundkort. Det er åbenbart lidt anderledes på Gigabyte bundkort og derfor medfølger der et par ledninger som specifikt er afmærket til netop Gigabyte's Software og bundkorts stik.



Sådan ser det så ud, når der er lys i Pumpens LOGO og LED bælte, som ENERMAX kalder det. Det ser ganske fint ud og skal en AIO endelig have RGB LED lys, ville jeg personligt nok vælge denne ENERMAX LIQTECH II AIO, da den kun har lys de 2 nævnte steder.
 

Testen følger som det næste