Kabinetter d. 07. august. 2019, skrevet af bauner 0 Kommentarer. Vist: 10993 gange.
Vi starter gennemgangen af det udvendige design med, at kigge på fronten. Der er ikke noget at se bortset fra navnet, og så skiller bunden sig ret så meget ud. Har dit bundkort en RGB tilslutning kan du få lys i bunden, så det ser ud som om selve kabinettet "svæver".
I/O panelet sidder i toppen, yderst til højre. Her er on/off, 2 x USB3.0, stik til headset og mikrofon.
Midt i toppen, sidder den trådløse oplader.
Jeg bevæger mig over på den højre side af det lille kabinet. Udskæringen længst fremme kunne indikere, at der nok sidder en blæser bag ved. Dét finder vi ud af senere.
Jeg vender kabinettet 90 grader og kaster et blik på bagsiden. Her er en 120 mm blæser, 2 PCI slots, og et power udtag til den indbyggede PSU.
Skal man vise sit hardware frem, skal der være et side panel med plexi/hærdet glas. Og det har In-Win så valgt i form af et sidepanel med hærdet glas i venstre side.
Vi slutter denne del af med, at kigge på bunden. Her er der plads til 2 stk. 120 mm blæsere bag et filter der ikke kan fjernes.
Indvendigt design på næste side.
Anmeld
Information