Diverse d. 14. maj. 2019, skrevet af Korreborg 0 Kommentarer. Vist: 6084 gange.
Selve lampe foden er i plastik og de to arme er i metal, og kvaliteten af udseendet er helt i top. På afstand giver den en flot kvalitetsfølelse. Der er rigtig god respons fra touch knapperne, som reagerer med det samme, og jeg har ikke oplevet problem på de lidt over en uge jeg har anvendt lampen.
Kvalitetsfølelsen er dog noget udfordret når man vil flytte på/indstille højden på lampen. Med en fod som primært er lavet af plastik og en overdel i metal, så giver det nogle stabilitetsproblemer. Lampen kan ikke justeres opad, uden at der samtidig ligges en hånd på foden. Den virker generelt bare en smule vakkelvorn, og gummi fødderne er for små til at kompensere for dette. Og når jeg er ved at rakke lidt ned på produktet, så ser det efter min mening en smule dumt ud, at ledningen fra power adapteren er hvid. Men dette er en smag sag.
Men når ovenstående er sagt, så er den generelle kvalitet god, og når først lampen er indstillet, så har lige ikke flyttet på den, og ser det derfor ikke som det store problem.
Jeg har som sagt brugt lampen i lidt over en uge, og har forsøgt mig med at have den tændt på maks lysstyrke i over 48timer. Lampen bliver lun, uden på nogen måde at blive varm. Eneste anke skal være, at jeg ikke mener at 500lumen er lysstyrke nok, hvis man f.eks. sidder og skal lave skole opgaver. Det er fint som en baggrundsbelysning til at spille computer, men heller ikke til mere end det. Jeg bruger normalt en halogenlampe med 2 lysstyrker, og selv på den lavest, giver den mere lys end Trust LED lampen.
Trust lampen har også indbygget Qi lader, som understøtter 1.1 standarten, med 5W opladning. Og en 5V/1A alm oplade port som også er 5W, og det holder hvad den lover. Dog er lampefodens fysiske størrelse et problem. Jeg har en Samsung Note9, med cover, og telefonen har problemer med at være der, og skal ligges meget præcist for at kunne lade. Men den holder hvad det lover, og jeg kan lade uden at skulle pille coveret af. Men igen er der et anke punkt. Vi skriver 2019, og de nyeste telefoner er begyndt at understøtte 15W trådløs opladning. 5W er efter min opfattelse for lidt. Hvis jeg sidder ved min computer, og har behov for at lade min telefon, så skal der meget power på hurtigt. Men vil vurdere at dette også er op til ens personlige brugsmønster.
Anmeld
Information