Test: Enermax Aquafusion 240mm ELC-AQF240-SQA køler

Køling d.  15. maj. 2019, skrevet af Renissen2 2 Kommentarer.  Vist: 7668 gange.

Korrekturlæser: donto
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Lyngze

Pristjek på  808,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Installation

 

 

Monteringsflangerne på hver side af kølehovedet udskiftes først med dem som passer til AMD. Der er 2 skruer i hver side til hver flange.


Blæserne monteres med fire lange skruer på radiatoren. ENERMAX logoet vender ind mod kabinettet, så luften presses ud af kabinettet på dets bagside.


Her har jeg lagt de dele op, som skal bruges ved monteringen på en AMD AM4 sokkel. Den sorte firkant er en isoleringsplade, som sættes fast på bag pladen, så ingen metaldele på bagsiden af bundkortet kommer i kontakt med bagpladen. Det hele er meget simpelt at montere. De lange skruer isættes bag pladen og holdes så på plads af en af de 4 skiver på forsiden af bundkortet, den ene er lidt strammere og fungerer derfor fint som lås til man har fået sat kølehovedet ned på plads.


Desværre havde jeg lidt problemer med at få bag pladen til at passe perfekt, fordi Intel beslagene ragede ind over et skjold på bagsiden af bundkortet. Det skal man lige være opmærksom på, hvis man køber denne køler. Der skal være meget plads på bagsiden af bundkortet eller ingen skjold af nogen art.


Sådan ser det ud fra bagsiden af bundkortet når AIO'ens bag plade er rigtigt monteret.


Når skruerne er stukket igennem og plastafstandsstykkerne er sat på, skal man huske at påføre kølepasta. Herefter monteres kølehovedet og de 4 store skruer med fjeder skrues skiftevis over kors ned på plads, som er når skruerne ikke kan spændes mere.


Sådan tager AIO'en sig ud når der er tændt for systemet, der kommer masser af LED lys ud fra både kølehovedet og de 2 blæsere i toppen af kabinettet.


Her er et billede af det kørende system i dagslys, det viser bedre den gennemsigtige top på kølehovedet hvorigennem LED striberne i etager lyser ud igennem. Det giver sammen med blæserne et pænt kraftigt LED lys, som sagtens kan ses i dagslys.
 

Testen følger som det næste.

 

 

KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
15-05-2019 08:38:41
Svar/Indlæg:
4295/306

Tak for en god test og gennemgang med mange billeder! Super! 🙂



Walenad
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-05-2019 12:08:56
Svar/Indlæg:
1906/25

Hvad er rumtemperaturen?