Test: X-Micro X-VDO MP4 F610

Lyd d.  14. november. 2006, skrevet af @ngler 0 Kommentarer.  Vist: 8859 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: X-micro
DK distributør: na
Før i tiden blev der lavet MP3-afspillere i stor stil, men da Apples kom med deres meget populære Ipod, så måles mange MP3-afspillere om de er "Ipod killere". Egentlig er X-Micros X-VDO MP4 F610 sådanne en type. Udstyret med en stor skærm der også kan vise billeder og video så er der lagt i ovnen til en MP3-afspiller der kan noget mere end at afspille MP3.



Pakken



  • X-Micro X-VDO MP4 F610
  • Bæreetui
  • Driver/SoftwareCD
  • Øretelefoner (fungerer også som Neckstrap )
  • Neckstrap
  • USB kabel (data/opladning)
  • Manual




    Specifikationer



  • Skærm: 1,5" (128x128px) OLED skærm med 262K farver, synlig ved 0-140grader
  • Musikformater: MP3 / WMA (WMA DRM9 understøttet)
  • Videoformat: SMV (Sigmatel Motion Video)
  • Foto fremviser
  • Kapacitet: 512MB / 1GB/ 2GB (testet version 2GB) - fungerer som USB drev
  • FM-radio med optagelse
  • Indbygget mikrofon
  • Lydoptager
  • Genopladelig Lithium batteri (via USB) 530mAhm
  • Equalizer (Normal, Xbass, Rock, Classic, Jazz, Pop)
  • USB 2.0
    <.li>Størrelse: 44x76x16,5mm
  • Video spilletid: 300min
  • Musik spilletid: 6 timer
  • Batteriopladetid 3 timer

    Design





    X-Micro X-VDO MP4 F610 (F610) er ret lille og utrolig let. Designmæssigt, så forventer man næsten at den kan slide et tastatur frem, da den har mange lighedspunkter med telefoner som Samsung D500. Ikke at det trækker ned. Materialet er blankt plastik, hvor den sorte blanke overflade har den unikke feature at man tydelig kan se hvem der har haft fat i ens F610, for der kommer fedtfingre med det samme. Knapperne er udført i sølvfarvet plastik.



    Desværre virker F610 ret billig i sin udførelse. Især naviknappen i midten giver ikke indtryk af en afspiller hvor man har kræset for detaljerne. Ikke at knapperne ikke virker, det gør de, men det er forbundet med en billig klik lyd fra plastikken. På den ene side er der en "menu/tilbage" knap. Lige over er der sædvanlige klap der dækker mini USB indgangen.



    På toppen er der en keylock knap og en tændknap som i bedste Nokiastil skal holdes inde for at tænde og slukke. På den anden side er der volume op og ned.



    Af mystiske årsager er minijackstikket til øretelefonerne placeret lige over volume op. Da de fleste øretelefoner kommer med at vinkeltbøjet stik, så sidder stikket i vejen for volumeknapperne hvis stikket har drejet sig. I bunden er der mulighed for at sætte sin F610 til en keyhanger/neckstrap.



    Egentlig er X-Micro kommet med en ret god ide. De har nemlig valgt at integrere øretelefoner med en neckstrap, men på en langt mere elegant måde end mange andre. Selve ledningerne er coatet med plastik. Så er der en rund ring om ledningerne der gør at man selv kan justere længden af øretelefon/neckstrap. Meget simpelt system, men alligevel ret smart.



    På bagsiden er der en reset knap, hvis F610 skulle gå helt kold. Der er så også en ret interessant label på , F610 er nemlig en digital MP3-afspiller, gad vide om der findes en analog version af en MP3-afspiller?



    De medfølgende øretelefoner er ikke af den fancy prop type, men derimod rimelige store i selve hovedet, hvilket kan give en ret dårlig pasform.