Test: Roccat Kova Gaming Mouse

Styre-enheder d.  30. juli. 2019, skrevet af Monberg75 0 Kommentarer.  Vist: 5066 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: jmose

Pristjek på  580,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Layout / Design

 

 

Roccat Kova AIMO er en FPS mus med masser af knapper. Der er knap i scrollhjulet, og de to obligatoriske fingerknapper. Ikke nok med det, så er der en knap bag scroll hjulet, og en ekstra knap på hver side til fingrene. Scrollhjulet har indbygget lys, som vi kigger på i testen, og er beklædt med blød gummi.
 


På venstre side finder vi et par knapper til tommelfingeren. Alle knapper kan programmeres ved hjælp af Roccat SWARM software, som jeg viser senere. Siden er lavet i mat plastik med en overflade der giver et godt greb.
 


På højre side af musen finder vi minsandten et par knapper mere. Dem kan man bruge sammen med lillefingeren. Det hele kan selvfølgelig vendes om, hvis man er venstrehåndet. Det er jo super smart, at musen er ens på begge sider, så den kan bruges af begge hænder.
 


Bag på musen finder vi en linje med lys der kører tværs over bunden, som jeg vil vise mere om i testen. Musen har en buet overflade, så hånden ligger helt naturligt på musen. Den har en tilpas størrelse til en voksen hånd og er beregnet til palm grip.
 


Under musen finder vi sensoren og hele 5 glidepuder. De sørger for, at musen glider nemt og ubesværet hen over overfladen. Det er smart nok, at man har givet musen en ekstra pude på bagenden, da det er her vægten og belastningen vil ligge under normalt brug ved palm grip.
 


For enden af stofkablet finder vi et fint USB stik med print. Så er man ikke i tivvl om, hvilket stik man trækker ud når man tager musen fra. 
 


Nu skal vi have en gennemgang af softwaren.