Test: Corsair Ironclaw RGB Wireless Gaming Mouse

Styre-enheder d.  15. august. 2019, skrevet af KleitusIV 0 Kommentarer.  Vist: 4830 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: KleitusIV
Oversættelse: KleitusIV

Pristjek på  599,00
Produkt udlånt af: Corsair
DK distributør: n/a

Kassens indhold

 

 

Corsair Ironclaw RGB Wireless Gaming Mouse kommer i en klassisk gul Corsair kasse, der ud over selve musen kommer med en USB modtager dongle, en ledning til opladning, og en adapter så man kan sætte den trådløse USB dongle til opladerkablet. Herudover finder vi også en lille manual og garanti guide.

 


Manualen er kortfattet, og gennemgår kort, hvad standard-settings er for knapperne på musen.
 

 

 

Specifikationer

Corsair Ironclaw RGB Wireless Gaming Mouse kan både fungere trådløst og med ledning. Der er genopladeligt batteri indbygget i musen, og sætter man USB kabel i fronten vil musen både oplade, og fungere som en alm. kablet mus. Som trådløs mus kan den enten køre via Bluetooth eller via Corsairs 2.4GHz "Slipstream", som så kræver at man sætter USB donglen i maskinen.

Batteritiden er opgivet til 16 timer over 2.4GHz forbindelsen, hvis alt RGB lys kører på musen, og 24 timer hvis man slukker for lyset. Bruger man Bluetooth er tiden opgivet til 30 timer hhv. 50 timer. Under testen brugte jeg 2.4GHz adapteren, og det passer meget fint med, at man skal have kablet i til opladning efter et par dages brug. RGB er nu opgraderet til 3 zoner mod 1 zone på Ironclaw med ledning, så det er klart at der bliver brugt noget batteri på at have alt det lys kørende.

Pga. det indbyggede batteri vejer musen 130g, hvilket tydeligt kan mærkes ift. den ikke-trådløse Ironclaws vægt på 105g. Der er 10 programmerbare knapper på musen i modsætning til 7 på Ironclaw med ledning.

Ellers er de tekniske specifikationer på den trådløse Ironclaw identisk med Ironclaw med ledning (og alle andre nyere Corsair mus for den sags skyld). Den er udstyret med PMW3391 sensor, 18.000 DPI, Omron switches, og kan rapportere ved 125, 250, 500 og 1000Hz. 

 


 

 

På næste side bliver det fysiske design af musen gennemgået.