Montering/Installation
Selve sættet kører med slanger der er 10 mm i ydre diameter, og har 8 mm i indre diameter. Derudover anvender systemet push-in fittings så det er meget nemt at gå til. Der er allerede monteret fittings på kølehovede og reservoir. Det eneste der så mangler er at montere det på radiator.
Det er yderst simpelt. Man fjerner bare lige det hvide dæksel, og skruer så de medfølgende fittings i.
Man kan skrue dem i med hånden, og så lige efterspænde med en svensknøgle e.lign. Så blev det gjort.
Derefter så kan man gå igang med at montere radiatoren. Jeg valgte at placere radiatoren udenfor kabinettet og gøre brug af de 120->80mm konvertere der var med. Det er oprindelig lavet til hvis man f.eks. kun har 1x80 mm udluftningshul på bagsiden af sit kabinet. Men det kunne også bruges til dette, så efter lidt masen blev det sat på.
Det næste der blev gjort, var lige at placere pumpen/reservoiret, hvor jeg gerne ville have den i kabinettet. Man skal huske på at der medfølger tape, så den i realiteten kan sættes mange forskellige steder. Jeg valgte en forholdsvis anonym placering i bunden af kabinettet.
Så er der kun 1 skridt tilbage, nemlig montering af kølehovedet. Da der skal 4 skruer igennem bundkortet er det nødvendigt at tage bundkortet ud. Først taget man 1 afstandsstykke af plast, for at undgå kortslutning, og dernæst sætter man skruen igennem bundkortet fra bagsiden.
Når den så kommer ud på forsiden, så smækker man lige et plast afstandstykke på der også, og en bolt for at fastgøre skruen
Det gør man så 4 gange, og ender så op med en form for "ramme". Det er beregnet til at man efterfølgende sætter hovedet på, og bruger de medfølgende spændeskruer til at fastgøre hovedet.
Så installeres bundkortet igen. Inden man går videre til montering af slanger, så anbefales det i manualen, at man løseligt sætter radiator, pumpe og kølehovede hvor man vil have dem, for at sikre sig at slangerne er lange nok til at nå hele vejen rundt. Jeg har placeret radiator og pumpe, hvor jeg gerne ville have dem, og jeg kunne på bundkortets placering se hvor kølehovedet, ca. ville komme til at sidde.
Så er det bare at montere slangerne. Det skal lige pointeres meget kraftigt, at når man arbejder med push-in fittings, så er det meget vigtigt at slangerne skæres
HELT LIGE for at undgå utæthederm, men det er nu heller ikke så svært. Så klemmer man lige slangen over fittings, og derefter låser man ved at skrue skruen på fittings.
Det gør man så hele vejen rundt, og tjekker lige igen, at det hele er skruet tæt nok. Man skal lige huske når man monterer slangerne på kølehovedet, så er det vigtigt at det store låsebeslag til kølehovedet sættes på før slangemontering, da det er umuligt at gøre bagefter.
Men efter at have lært af den fejl lykkedes det at får det hele monteret.
Så er det klar til test.
For at teste så anbefales det at man ikke har strøm på systemet. Det bedste er at samle det hele udenfor kabinettet, og det vil jeg stærkt tilråde - så undgår du vand i elektronikken hvis der er lækager.
Men på grund af dovenskab og tidspres, så valgte jeg at lade det hele blive i kabinettet. Dog uden strøm, så hvis der kom lidt vand på ville det altså ikke brænde sammen.
Jeg fandt en ekstra psu i skabet, som blev sat til at trække pumpen samtidig med at jeg hældte vand i reservoiret. Det er vigtigt, at man hælder man i reservoiret, da pumpen er en dykpumpe, og skal derfor være under vand hele tiden. Derfor fyld reservoiret op med vand, start pumpen, og hav en flaske med demineraliseret vand klar, til at efterfylde, i takt med at vandet sendes rundt i systemet, og reservoiret tømmes for vand. Manualen skriver, at man helst skal lade det stå i 24 timer.
Det havde jeg dog heller ikke helt tålmodighed til, men det tilrådes stærkt, at man sikrer sig at det er 112% tæt! Da jeg havde en vis formodning om at det var klar, så var det bare at sætte kølehovedet på plads, og skrue
Sådan var det bare at slutte alt til igen, og så starte pc, og håbe at den var samarbejdsvillig og starte op.
Starte op - Ind i bios og tjekke temp - Konstatere den er alt for høj - Slukke computer - Mere pasta på - Montere hovedet igen - Tænde pc - Ind i bios og tjekke temp - Konstatere den er helt fin - Reboote og køre videre
Sådan forløb det lige efter montering af hovedet. Så altså ingen synderlige problemer. Efter det er monteret, og startet, så lyser den medfølgende diode. I skal da lige have mulighed for at se, hvordan det ser ud.
Lidt bling-bling til folket