Design / Layout
Vi lægger ud med ENERMAX lækre billede af hele AIO'en med blæsere monteret. Som det kan ses er der synkroniseret RGB LED lys i både blæsere og selve pumpehuset i et mathvidt "bælte" hele vejen rundt i toppen af pumpehuset. Også ENERMAX logoet er oplyst.
Der medfølger 2 120mm blæsere og de er udstyret med specielle vinger som bl.a. giver dem et højt statisk tryk samt RGB Led lys. Der er ekstra ledning på hver blæser til at forbinde RGB lyset. Begge ledninger på blæserne er rigeligt lange, hvilket jeg synes er ret lækkert, da det så er muligt både at forbinde dem i overkanten og underkanten af et bundkorts headere til både blæser og RGB lys.
Her ses radiatoren og de 400mm lange kraftige, men dog ret fleksible, slanger til pumpen. De er monteret fast i radiatoren og på drejelige 90 graders vinkler ind i pumpen, så der er lidt fleksibilitet i indgangene på pumpen. Det er en 25mm radiator her set fra siden. Slangerne er overtrukket med en nylon sleeve.
Radiatoren er der ikke vildt meget at skrive om da det er en ret standard 25mm sag. Her kan man se de mange zigzag flader som radiatoren køler gennem. De sidder ret tæt hele vejen igennem radiatoren.
Bunden af Pumpen er belagt med et stykke tape, som man naturligvis lige skal huske at fjerne inden brug.
Finishen på pumpehusets anlægsflade mod CPU'en er ganske nydelig uden at være højglanspoleret.
Som vi tidligere har set det hos Enermax har pumpen et hvidt matteret lag hele vejen rundt i toppen og det er her RGB Led lyset kommer ud.
Køleren monteres på næste side.