Installation af hardware
Der var ingen problemer med at installere hardwaren. Jeg var også så heldig at jeg kunne få installeret NZXT Kraken X61 radiatoren i toppen af kabinettet selvom det egentlig ikke anbefales af Antec. I manualen vises det kun at man kan installere blæsere i toppen.
Sådan ser det ud når sidepladen er monteret igen, det er et mere nedtonet billede man får af hardwaren indenfor.
På højre siden af kabinetet ser det ud som ovenfor når stålpladen er fjernet. Som det kan ses er der utroligt meget luft omkring CPU'ens bagplade, så der er plads til mange forskellige bundkort med soklen placeret forskellige steder og der er nok ikke mange bundkort som ikke vil kunne finde plads i dette kabinet. SSD'en og en harddisk finder man nemt plads til og selve PSU'en var også nem at få på plads. Indrømmet ledningerne kunne nok lægges pænere, men da dette er et midlertidigt build gjorde jeg kun lidt ud af de tykke ledninger som ifølge Antec har 20mm at gøre godt med her på højre siden. Der er desværre ikke ret mange fæstepunkter til plaststrips, kun lige et par stykker inde omkring de tykke ledninger, så det er også en grund til at ledningerne fra RGB styringen og blæserledningerne ligger og roder.
Og her ses så kabinetet fra bagsiden.
Så er der tændt for systemet og der er konstant hvidt lys i startknappen.
Så mangler vi kun en konklusion, den følger på næste side.