Test: Steelseries Apex 3 Keyboard

Styre-enheder d.  07. maj. 2020, skrevet af neemos 1 Kommentarer.  Vist: 5964 gange.

Korrekturlæser: Ferns
Billed behandling: neemos
Oversættelse: Ferns

Pristjek på Apex 3 599,00
Produkt udlånt af: SteelSeries
DK distributør: n/a

Test

 

 


Steelseries Apex  er blevet testet i mit daglige virke som skribent for HwT.dk, samt i diverse spil som PUBG, CS:GO og Anno 1800.

 

Ergonomi

Steelseries har efterhånden godt fat på alt det med tastaturer, og Apex 3 tastaturet er ingen undtagelse. Det kan godt være at det er et såkaldt entry level tastatur, men skulle man ikke tro når man får sat det op på skrivebordet.

Tastaturet har en meget behagelig vinkel, både med benene slået ud og ind, og føler man at højden er et problem, så kan man altid vælge at gøre brug af den medfølgende magnetiske håndledsstøtte.

Tasterne er behagelige at arbejde med, og der skal ikke trykke for hårdt for at aktivere dem. Generelt har det været en dejlig oplevelse at sidde og skrive på Apex 3 tastaturet.

 

Kontakterne

Steelseries Apex 3 er udstyret med SteelSeries Whisper-Quiet Switches, som er en såkaldt "rubber dome" kontakt, altså ikke en mekanisk kontakt. Derfor er den lydløs og ganske behagelig at skrive på. 

Til gaming klarer de sig også godt, omend de ikke er lige så responsive som et mekanisk kontakt. Men de er et rigtigt godt bud på en kontakt som både fungerer godt til gaming og arbejde, og de gør at man kan sidde i samme rum som andre mens man skriver, hvilket godt kan være et problem med mekaniske tastaturer.

 

Gaming / Dagligt brug

Det er supernemt at komme igang med, bare ud med tastaturet, sæt til og du er igang. Vil du styre den zone opdelte belysning eller andre ting på dit Apex 3, så er du nød til at hente softwaren fra Steelseries. Den er heldigvis super nem at bruge, og selv min 9 årige herhjemme havde ingen problemer med at regne ud hvordan han lige fik sat belysningen op så den matchede resten.

Rent gaming mæssigt er Apex 3 tastaturet et såkaldt entrylevel tastatur, men Steelseries har sat barren så højt at deres entry level ofte er den normale standard for andre, og man skal derfor ikke lade sig skræmme af mærkatet "entry level".

Apex 3 klarer sig rigtigt godt i gaming, det er behageligt at sidde ved, også når din gaming session varer i mange timer. Tasterne har ikke et alt for hårdt tryk og dermed bliver man ikke så nemt træt i hænder og fingre. 

Tastaturet reagerer hurtigt og præcist, og det har været en fornøjelse at sidde med den magnetiske håndledsstøtte, da den ikke glider nogen steder selvom der er fuld knald på spillet. Det er en problematik man ofte løber ind i, men ikke hos Steelseries, deres støtte bliver siddende fast.

I det daglige tror jeg folk herhjemme har været super glad for det ikke længere var mekaniske tastaturer jeg testede, da lyden godt kan være lidt øredøvende. Specielt når man sidder og skriver løs med blindskrift, så kan det hurtigt lyde som et maskingevær der banker løs. 

Men med de rubber dome kontakter som der er brugt i Apex 3, så er tastaturet næste lydløst og du kan uden problemer sidde og game eller skrive uden at gå din familie totalt på nerverne.

 


Næste - Vi runder af og kommer med en samlet konklusion.

 

 

Senosk
 
Overclocker
Tilføjet:
08-05-2020 22:18:11
Svar/Indlæg:
233/38

Jeg har selv dette tastatur og har haft det siden marts.
Jeg er virkelig glad for det, men jeg savner dælme nogle multimedieknapper som jeg havde på mit gamle tastatur.