Test: MSI Radeon 5700 Mech

Grafikkort, AMD/ATI d.  13. april. 2020, skrevet af SDK 0 Kommentarer.  Vist: 9114 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: SDK
Oversættelse: jmose

Pristjek på  2600,00
Produkt udlånt af: MSI
DK distributør: Proshop.dk

Design / Layout

 

 


På designfronten holder MSI sig til grå og sort, som jo altså passer rigtig godt ind i de fleste kabinetter, hvis man går op i sådanne ting.
Vi tager en rundtur på kortet og starter med størrelsen. 23,2 x 12,6 x 4,6 er hvad kortet måler, dette betyder at også mange mATX og uATX kabinetter har plads til MSI kortet, som knapt rager ud over bundkortet.
 


 


Selvom køleren ikke hedder Twin Frozr på kassen, så er det svært at se bort fra designlighederne, ja selv blæserne er de velkendte TORX 3.0, som jeg syntes klarer det rigtig godt. Køleren benytter ligeledes 4 heatpipes på 6 mm til at flytte varmen, som vi kender det fra flere Twin Frozr kort. Et punkt hvor køleren er anderledes, er at den varme luft kommer ud af enderne på kortet frem for siderne. Dette er muligvis en spare øvelse, men som vi ser senere, gør det ikke megen forskel.
 


Lidt usædvanligt har kortet ikke noget RGB lys, der er heller ikke nogen udskiftelige dele, pang farver eller anden bling funktionalitet, så vi hopper videre til de næste punkt.
 


Mens kortet har en bagplade, er den lavet af plastik og derfor nok mest kosmetisk. Men en plastik bagplade er bedre end ingenting, og så beskytter det også komponenterne på bagsiden af kortet. Kortet skal bruge et 1x 8-Pin PCI-E strømstik. Der anbefales en 750 watt strømforsyning, men en god 450 watt model kan også gøre det, såfremt resten af maskinen er ganske almindelig spillemaskine.
 


Kortet er udstyret med 3x DisplayPort 1.4, HDMI 2.0b x1. Dette skulle give rig mulighed for at sætte alle dine skærme til.