Test: Godt Nytår 06/07

Rod d.  31. december. 2006, skrevet af B@NG 17 Kommentarer.  Vist: 3932 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S

Godt Nytår



2006 har nået sin afslutning, og ligesom sidste år, vil vi gerne sætte et par ord på vores syn på det nu forgangne år.

2006 startede ganske hårdt ud, da vi tog den største chance nogensinde, og endelig fik lagt Hardware-TEST og OverClocking definitivt sammen til et web-site.
Målet var naturligvis at skabe et site der indeholder alle de gode ting fra begge sider. Vi vidste at kampen og kritikken ville blive hård, især fra de "gamle" brugere.
Vi vidste også at det ville tage lang tid at få det nye "Hardware-TEST" accepteret fra brugerne, og vi kan vist endelig sige at den tid nu er kommet.

Vi føler at størstedelen har taget imod designet, og har set de fordele det har givet. Vi har dog ikke kunne magte at følge med, hverken på hastigheden, udviklingen eller fejlene.
Alligevel har brugerne holdt fast, og vi er i dag vokset til et ganske stort og fornuftigt site i lille Danmark.

I samme periode stod der igen CeBIT i kalenderen, og endnu engang troppede HWT talstærkt op til den store messe. CeBIT i år, var helt sikkert med til at øge HWT's plads på markedet, og vi kan med ro i sindet sige at CeBIT 2006 har været den bedste tur nogensinde!

Vi har i sommeren 2006 fastholdt et fornuftigt artikelflow, og en nogenlunde aktivitet i forummet. Sommeren er altid en sløv tid, men på netop dette tidspunkt satte vi endnu et punktum for et kapitel, da vi opnåede endnu en højere plads i den danske IT verden.

Vi glædede os rigtig meget til efteråret 2006, da vi igen skulle på messe, som i år foregik i Aarhus. Igen kan vi sige at det var en kæmpe succes, og vi kunne give mange læsere og besøgende præmier med hjem fra messen. Desværre fik vi i år ikke vist så meget "HWT" stil frem, da fokus var på MediaCenter, og vi havde meget begrænset plads. Vi håber dog på en klar forbedring næste år, hvor vi nok skal give jer endnu mere at komme efter.

Kort tid efter måtte vi indse at det ellers noget så hyggelige OC-LAN var på vej i døden. Tilmeldingerne og interessen var simpelthen ikke stor nok. Alligevel besluttede vi os for at afholde LAN'et, da mange havde planlagt efter det. Med stor hjælp fra det sædvanligt gode "SuperHeros" crew, fik vi afholdt et super godt LAN igen i år, og jeg vil personligt mene at det var det bedste hidtil.

Som en sidste ting, har vi fået afsluttet 2006 med stil. Vi har sammen med PC-Netto og Steelseries fået stablet en kæmpe julekonkurrence på benene, hvor der har været ca. 90 præmier, fordelt over 50 vindere! Det er naturligvis noget vi er glade for, og igennem hele 2006 har vi afholdt en del konkurrencer, hvor der har været alt fra kølere, mus, musemåtter, til bundkort, grafikkort, bærbar computer og LCD TV. Vi håber naturligvis på at kunne tilbyde jer mindst ligeså meget i 2007!

2006 har helt sikkert været et godt år for Hardware-TEST, faktisk det bedste hidtil. Vi har opnået alt hvad vi ønskede, og nået de mål vi virkelig har kæmpet hårdt for.

Hardware-TEST er i 2006 blevet mere en "forretning" end det har været tidligere, da siden er vokset til en størrelse der ikke længere kan drives som en lille hobby. Vi mener selv at vi har opnået at opbygge en fornuftig forretning, der ikke har påvirket vores dømmekraft. I stedet har vi langt større muligheder for at få større ting gennemført, og vi har nu muligheden for at blive langt mere organiseret som virksomhed. Hardware-TEST er og bliver en "forbruger-side" der skal hjælpe danskerne på vej når de er i tvivl. Vores nuværende status gør det nemmere for at os at rådgive jer i alle henseender, uden at skulle tænke på at træde nogen over tæerne. Tiden er forbrugernes, og vi vil altid kæmpe jeres kamp, for at service god handelsetik ikke skal droppes pga. lave priser.

Så en stor tak skal lyde til vores samarbejdspartnere, vores læsere, faste brugere og ikke mindst vores store og dygtige crew!
Vi vil også gerne takke vores danske kolleger; Tweak - TweakUp og HardwareOnline. Det betyder meget at siderne kan færdes med god ånd og godt sind, og alle har bidraget til at siderne i Danmark bliver udviklet og forbedret hele tiden.



Hardware-TEST 2007



Vi vil naturligvis ikke afsløre alle vores planer, men alligevel vil vi gerne fortælle lidt om hvad i kan forvente i 2007.

HWT vil naturligvis stadig være med helt i front med de første artikler i Danmark, når det kommer til AMD/ATi, Intel og nVIDIA produkter. Vi vil i 2007 igen forsøge at holde et artikelflow, der gør at i kan læse en artikel hver dag på HWT! Dette stadigvæk uden at gå på kompromis med kvaliteten, som altid skal være første prioritet.

Vi vil sætte ligeså meget, hvis ikke mere fokus på konkurrencerne, for er i glade, er vi glade.

HWT har, bortset fra designet, stået meget stille de sidste par år. Det er en ting som har meget høj prioritet at vi får ændret. Der bliver lige nu arbejdet på højtryk på koderne, og vi kan forhåbentligt i løbet af første kvartal præsentere et mere velfungerende og hurtigere site. Det giver os samtidig mulighed for at få udviklet og få ført nogle af alle vores ideer ud i livet.

Vi vil naturligvis forsøge at dække så mange messer som muligt, og deltage aktiv i dem vi har muligheden for. Det giver os og jer muligheden for at sætte ansigt på hinanden, hvilket stadigvæk betyder meget for os.

Så vi vil gerne sige tak for i år, og ønske at det halve af vores planer bare kommer ud i livet i 2007. For så vil der bestemt være endnu mere at komme efter på HWT.

Godt nytår til jer alle sammen.
Mads321
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-12-2006 12:42:52
Svar/Indlæg:
3162/326
Ja, tak for et dejligt år.

KEEP UP THE GOOD WORK!

Godt nytår, også herfra, til alle på HWT! :f



Pederrs
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-12-2006 12:50:01
Svar/Indlæg:
1198/35
Ja, Godt Nytår til alle!

Så må vi håbe at jeres ønsker bliver realiseret i 2007. Siden det er blevet til en forretning, er du så blevet fast ansat B@NG? :e


Skal den her "tråd" ikke laves til en nyhed B@NG?



ZnarF
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-12-2006 12:53:52
Svar/Indlæg:
1058/59
Godt nytår...

Glæder mig til det næste år, hvis det skal gøres bedre er der rigtigt meget at leve op til. Og tak for i år



The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
31-12-2006 12:59:03
Svar/Indlæg:
4741/1690
#2

B@NG og undertegnede er fastansatte og bliver lønnet af Hwt, hvilket også indebærer at vi arbejder + 37 timer om ugen, til tider over 60 timer samt i weekender...
Der er ikke tale om noget vi bliver rige af men vi kan dog betale vores regninger.

Målet for os er at vedblive med at udvikle Hwt og det gælder også økonomisk, så vi har bedre muligheder for at give jer en langt bedre site - og at Hwt må være Danmarks TEST site nr. One...:)

Godt nytår



The Boss



Dnomi
 
Superbruger
Tilføjet:
31-12-2006 13:48:18
Svar/Indlæg:
1190/28
Godt nytår🙂



Wizard
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-12-2006 13:49:22
Svar/Indlæg:
845/46
Godt nytår til alle.
Og tak til crew&HWT for 2006



#7
CF
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-12-2006 14:06:10
Svar/Indlæg:
4689/105
Godt nytår til jer alle!!! :e



Masha
 
Overclocker
Tilføjet:
31-12-2006 14:28:36
Svar/Indlæg:
38/1
Godt nytår herfra :)



Palme
 
Overclocker
Tilføjet:
31-12-2006 15:16:50
Svar/Indlæg:
122/4
Jamen glæder mig da til at følge med igen på sitet næste år :) Bare fortsæt det gode arbejde.
Godt nytår :)



hifreak
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-12-2006 15:34:55
Svar/Indlæg:
89/10
Jeg er en forholdsvis ny bruger herinde, men jeg synes det er en god side med en god tone og venlige brugere :e Jeg vil ønske alle brugere og crews og hvad der ellers må være et godt nytår :e Det ser desværre ud til at blive et af de våde :l



wolfy
 
Superbruger
Tilføjet:
31-12-2006 16:46:31
Svar/Indlæg:
23/0
Well all the best to you, the Boss i hope you get to where you want to be with this site it is a great place to be , thanks for every thing, and here looking forward to a great 2007 . :)



hollowman
 
Overclocker
Tilføjet:
31-12-2006 16:58:06
Svar/Indlæg:
373/35
Jamen skal da også lige ønske alle hardware freaks godt nytår :e
Happy new year og pas nu på finger, øjne og hænder o.s.v. Det skal jo bruges til at styre jeres pc med, og meget andet også :e
Og tak til crew og sidens ejer for en fed side :e og godt nytår til dem også
Ps pas nu på dyrene ! skulle jeg hilse og sige fra min hund som hader fyrværkeri :e



Morten-[TB]-
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-12-2006 19:16:56
Svar/Indlæg:
4310/364
Godt nytår alle sammen! Og pas på fingrene!

vi er allererede skide stive her!!! Hva med jer? :e

I ser mig først imorgen aften :e (tømmermænd)



Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-01-2007 01:00:05
Svar/Indlæg:
6181/270
godt nytår, nå hvem af jer har nu mistet fingrene?



vanovich
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-01-2007 01:06:37
Svar/Indlæg:
3972/242
godt nytår allesammen ,



Soldaten
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-01-2007 10:01:31
Svar/Indlæg:
286/42
Godt nytår til alle.

#14: Alle dem som ikke skriver her til morgen :i . Spøg til side; Peter Tanev sørgede jo for regnvejr, så folk blev inde for i tørvejr. :e :e



Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-01-2007 10:15:53
Svar/Indlæg:
6181/270
der er intet så hyggeligt som at holde jul & nytår på hardware-test.

14# jeg var ude og fyre 10 store batterier af, 5 bomberør 25 store 30 små raketter af, plus fontæner i masse hvis.
det regnede første da jeg var færdig.
det tog ig godt en time fordi, jeg lige glemte det professionelle udstyr hos min onkel, som er fyrværker.

det skal lige siges at alt det fyrværkeri kostede 0 kr. da jeg fik det af min onkel og han fik det af sit arbejde