Test: NZXT H510 Elite MID-TOWER kabinet

Kabinetter d.  31. marts. 2020, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer.  Vist: 5623 gange.

Korrekturlæser: Ferns
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Ferns

Pristjek på  1495,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Design / Layout

 

 


Sådan tager NZXT H510 ELITE sig ud fra den venstre side og personligt synes jeg designet er rigtigt lækkert.
 


I kabinettets øverste del er der monteret en hærdet mørktonet glasplade. Den sidder kun fast med en fingerskrue og er derfor ret nem at fjerne.
 


Indenfor ses en hvid bøjle, som kan bruges til fastgørelse af pumpe/reservoir til vandkøling, eller blot til fastgørelse af nogle af ledningerne fra bagsiden.
 


Et kig indenfor afslører 7 PCI pladser forsynet med 7 individuelle metal dækplader. Der er også mulighed for at montere grafikkortet vandret i 2 PCI slots til formålet, det kræver så en speciel ledning fra bundkortet PCIe slot til GPU'en.
 


Kabinettet er inddelt i 2 sektioner og den nederste er til PSU og harddiske. Pladen som udgør toppen i den nederste del, er forsynet med en masse huller, så eventuel varme også bliver suget ud herfra.
 


På bagsiden har kabinettet en 140mm udstødnings blæser, som ikke er forsynet med RGB lys.
 


I fronten har kabinettet sine 140mm Aer RGB 2 blæsere og de er monteret i en udtagelig stål ramme den sidder fast med 2 fingerskruer i højre side og er meget nem at tage ud. Det er i denne ramme man kan montere en radiator og blæserne til den.
 


Vi går om på højresiden og her ses en hvidmalet sideplade i stål med luftindtagshuller i venstre side. Pladen er låst med et par fingerskruer i højre side.
 


På indersiden af pladen finder man et plastikfilter som dækker over hullerne i pladen. Da det er plastik kan det tåle en tur under den lune hane når det bliver nødvendigt.
 


Bag bundkortspladen finder man en del plastikstyr til blandt andet de tykke ledninger fra PSU'en, der er ovenikøbet 90 graders sving på dem i toppen, så de tykke ledninger ledes direkte ind i kabinettet. også i højre side er der 2 plastikstyr til 8 pin ATX ledningen og en i toppen til blæserledningen.
 


Her er det styreboksen til de 2 blæsere i fronten og RGB led striben i toppen af kabinettet. Der er et stik i toppen af kabinettet, så det er muligt at montere flere RGB striber andre steder hvis det ønskes.
 


I venstre side forneden finder man Harddiskburet. Det er skruet fast fra undersiden med 4 skruer i nogle aflange huller så det kan justeres lidt til en af siderne.
 


Her ses 2 af pladserne til 2,5" SSD'er. De er fremstillet i plastik, og er låst i toppen med en skrue. De løftes let op ved at hive i håndtaget i overkanten.
 


Her ses både harddiskbur og SSD pladser lige inden jeg monterer harddisk og SSD i dem. Der er ingen gummidæmpere af nogen art i HDD-buret.
 


I højre side ses PSU pladsen og PSUen monteres indefra og hviler på de metalbuler der er trykket op af kabinet bunden.
 


Her ses fronten af kabinettet og også her finder vi en hærdet mørktonet glasplade. Man må sige at udtrykket forfra er så absolut minimalistisk på alle måder. NZXT logoet ses i stålpladen i underkanten.
 


Toppen er også ganske minimal i sit hvide udtryk og her finder man plads til en blæser på indersiden og i forkanten ses stik og knap.
 


På toppen finder man startknappen og et Audiostik samt et USB-C 3.1 stik og et USB 2.0 stik.
 


På bagsiden af kabinettet ser det meget genkendeligt ud. I toppen ses hullet til en I/O plade og ved siden af det ses udstødningsblæseren. Midtpå ses de 7 PCI pladser + de 2 ekstra PCIpladser ved siden af. I bunden ses det store hul til PSU'en.
 


Så nåede vi frem til bunden. Nederst ses et lille smalt filter som sidder hvor kabinettet suger luft, ganske smart og lækkert så der ikke kommer støv i kabinettet. Der er 4 skruer der holder harddiskburet på plads og derudover et par slidser der kan benyttes til montering af vandkølings udstyr.
 


Filteret som sidder i bunden er også af plastik, så det kan skylles når det er nødvendigt. Det har en slags håndtag i enden så det er nemt at skubbe ind og ud.
 


Kabinettet har fire plastikfødder som har et kraftigt gummiindlæg isat. Det er uden tvivl med til at reducere støjen fra f.eks. PSU og Harddiske

 


Jeg sætter hardware i kabinettet på næste side.