Test: Armis AR7X TG RGB kabinet fra SilentiumPC

Kabinetter d.  15. maj. 2020, skrevet af BPM 4 Kommentarer.  Vist: 5434 gange.

Korrekturlæser: cmnielsen
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: cmnielsen

Pristjek på  900,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Design / Layout

 

 


Vi starter på venstre side af kabinettet, og her ses en fulddækkende glasplade på 4mm. Den er en smule mørkfarvet, men man ser dog tydeligt interiøret. Jeg var nødt til at lægge en USB stick på glasset for at kameraet ville fokusere.
 


Indenfor ses det at, kabinettet er delt op i 2 kamre. Et stort til bundkort og grafikkort foroven og PSU og Harddiske i den nederste del.
 


Et kig ind på toppen af den lille afdeling afslører bagerst et par huller som man kan trække ledninger i og i højre side, ses nogle aflange huller som bl.a. kan bruges til installation af en 2,5" ssd. I forkanten ses en holder enten til grafikkort eller måske nærmere et riserslot til vertikal montering af et grafikkort. SilentiumPC har ingen planer om at sælge et Riserkabel men ethvert aftermarket kabel vil ifølge dem kunne bruges.
 


Her ses blæseren på bagsiden af kabinettet, som sørger for at luften kommer ud af kabinettet.
 


Her ses de 3 blæsere i fronten. De er alle af 120mm typen og har det for disse tider ret uheldige navn Corona HP RGB 120mm. De er alle 4 af typen der max. kan rende 1600 omdrejninger pr. minut +/- 10%.
 


Her ses alle PCI pladserne og deres metal dækplader. Dækpladerne er af den type jeg personligt elsker, da de kan tages ud ved bare at fjerne en skrue. Der faktisk hele 8 på den ene led og 2 på den vertikale led.
 


På højre side af kabinettet er der blot en sortmalet stålplade som låses med 2 fingerskruer.
 


Her er højre side af kabinettet uden dækplade. Der er utroligt meget plads til diverse ledninger, da der er hele 30mm plads fra bagsiden af bundkortspladen, til der hvor sidepladen lægges på. Der er 5 huller med gummityller, som kan bruges til at trække ledningerne i. Hullet til en CPUkølers bag plade er fint stort.
 


Nede i venstre hjørne sidder der et harddiskbur med 2 holdere til 3,5"/2,5" harddiske/SSD'er.
 


I højre side forneden finder vi PSU pladsen. Den er udstyret med skumgummi lister, som PSU'en skal hvile på og der er også sat skum på den bagerste væg, så PSUen ikke ridser den side ved monteringen.
 


Venstre side af bundkortspladen har et bikubemønster af ret store huller og her kan monteres 3 SSD'er. Jeg kunne godt have tænkt mig et mere overskueligt ledningstræk fra producentens side. Især til RGB ledningerne.
 


På midten ses styreboksen til RGB lyset i blæserne og hastigheds reguleringen. Den tilsluttes via et Satastik og betjenes på fronten af kabinettet. Der er plads til 4 blæsere mere, så skal man bruge flere, er det bare at bestille dem hos producenten.
 


En SSD kan som sagt monteres med gummityller på toppen af PSU afdelingen. De monteres med specielle skruer.
 


3,5" harddiske eller 2,5" SSD'er/harddiske monteres i holderen til formålet. Til 3,5" diske hives holderen lidt fra hinanden og herefter kan disken lægges ned i holderen. Der medfølger stifter, som passer i diskens skruehuller. Synes man, at de yderligere skal sikres, kan der skrues skruer i bunden af holderen.
 


Her ses kabinettets front med et styrepanel foroven og et Logo forneden.
 


Her finder vi en helt glat glasplade og foroven, lidt forsænket, sidder styrepanelet med følgende knapper/stik. Fra venstre en lille 3mm diode som burde indikere hdd aktivitet, derefter knappen med en lysende ring omkring. Det er her man skifter RGB lyset i RGB farverne og/eller blinkende/åndende, skiftende i alle RGB farverne. Derefter følger en 3trins omskifter for blæserhastigheden. I midten ses de 2 audio stik, så 2 USB 3.0 stik og endelig startknappen helt til højre. Den har ligesom knappen til RGB skift, en hvid ring med LED lys i når der er tændt for PC'en. Hele styrepanelet kan i øvrigt trækkes opad og udskiftes med logopladen forneden på fronten, hvis man hellere vil have panelet forneden.
 


Her er fronten afmonteret og den sidder fast med mange plastlåse, det er dog primært de 4 i hjørnerne der tager rigtigt god fat. Jeg måtte bruge en skruetrækker til at liste låsene fra. Derefter er der fri adgang til de 3 frontblæsere.
 


Her ses frontens bagside med alle plastlåsene. I siderne har fronten 2 vinklede filtre, som kan tåle en tur under hanen.
 


Så er det toppen vi er kommet frem til og den er fuldkommen plan og med et filter.
 


Filteret er fremstillet i metal meshgitter og derpå har man sat lister som er magnetiske.
 


På bagsiden er der lidt nyt at se på. Her tænker jeg på de sekskantede store huller i venstre side. Foroven ses det velkendte hul til I/O skjoldet og ved siden af, udblæsningen fra 120mm blæseren her på
bagsiden. Så følger PCI pladserne som der er 8+2 af de sidste 2 til vertikal montering af grafikkortet. Nederst sidder hullet til indvendig montering af en PSU.
 


Så nåede vi atter bunden af kabinettet. Hernede finder vi et filter, som dækker over indsugningen til PSU'en. Det er også et plastfilter, som kan få en gang lunt vand hvis det trænger.
 


De fire fødder er fremstillet i plastik med en reces hvori man har placeret et skumgummi indlæg.

 


På næste side installeres et system.

 

 

zylichh
 
Superbruger
Tilføjet:
15-05-2020 11:20:05
Svar/Indlæg:
701/7

Hmm... Endnu et "fint" kabinet, intet nyskabende. Overall et ret ligegyldigt midtower..



shadow1
 
Overclocker
Tilføjet:
16-05-2020 12:08:43
Svar/Indlæg:
273/31
linket virker ikke hos mig ☹


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
18-05-2020 00:19:58
Svar/Indlæg:
2045/273
#1
Tja det kan du da mene. Jeg blev nu positivt overrasket over hvor stille det egentlig var. 🙂


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
18-05-2020 00:23:16
Svar/Indlæg:
2045/273
#2

Det burde det hvilken browser bruger du ? . :)