Test: AOC CU34G2X/BK skærm

Skærme d.  13. maj. 2020, skrevet af neemos 12 Kommentarer.  Vist: 9304 gange.

Korrekturlæser: donto
Billed behandling: neemos
Oversættelse: donto

Pristjek på AOC CU34G2X/BK skærm 3999,00
Produkt udlånt af: AOC
DK distributør: n/a

Test

 

 


Så er vi kommet til testen af AOC CU34G2X/BK skærmen, og det er foregået ved at den er testet i mit daglige arbejde som skribent på HwT.dk samt i forskellige spil der lige bliver spillet for tiden - PUBG, CS:GO og Anno 1800 samt diverse andre.

 


Kvalitet

AOC CU34G2X/BK skærmen er lavet i rigtig fornuftig kvalitet, og dette kan man mærke når man går igang med at sætte skærmen sammen. Det hele virker dejligt robust, og da jeg samlede skærmen, var der ingen steder hvor jeg tænkte "det her det holder ikke". 

Skærmen er nem at samle, det foregår ved at man skruer foden på selve standen og så monterer skærmen. Det er en proces der gør det supernemt at samle en skærm og man burde ikke bruge mere end et par minutter på at få sat det hele sammen.

 


Ergonomi
 


Skærmen kan, som det ses her, justeret i højde ( 130mm ) og den kan også vippes op / ned så du kan få lige den vinkel på som du ønsker i forhold til dit skrivebords setup. Skærmen kan selvfølgelig  også drejes fra side til side hvis der er behov for.

Skærmen har en god arbejdeshøjde og er relativ nem at indstille, den eneste problematik er når skærmen skal drejes, der kan den godt være lidt stiv i selve mekanismen.

 


Gaming / Dagligt brug

I det daglige er det en fornøjelse at arbejde på en 34", i hvertfald hvis man som jeg, ofte sidder med flere programmer. Det giver et perfekt overblik med den størrelse skærm, du har essentielt 2 skærme i en, og det giver en super workflow.

Styrken i den størrelse skærm er helt sikkert, hvis man arbejder med flere programmer på en gang, og det har været en fornøjelse både når det gælder skrivning af artikler men så sandelig også, når man sidder og redigerer videoer. 

Når det kommer til gaming, så tror jeg meget det vil være en smagssag og jeg tror ikke det er for alle. For det første kræver det virkelig et godt grafikkort, hvis man skal spil lidt mere krævende titler i den opløsning som CU34G2X/BK tilbyder.

Jeg har spillet en del PUBG på skærmen, og i sig selv er det en super fed oplevelse, synes jeg personligt. Det giver et perfekt overblik og slagmarken, omend man skal lige vænne sig til at scanne et markant større område med øjnene. 

Men det kræver som sagt en del af grafikkortet, og jeg kunne personligt med en 3900x og et 2070 super, kun lige holde den på de 120-140 fps, som der skal til for at det giver mening at køre 144Hz. Men har man kræfterne til at trække den skærm, så er det en sand fornøjelse at spille på.

Specielt i grafisk flotte spil kommer skærmen virkelig til sin ret og det har været en oplevelse at game på den. Ingen træthed i øjnene, heller ikke ved længere tids brug, som visse dårligere skærme ellers godt kan gøre.

Men til både gaming og arbejde er denne skærm tæt på perfekt, i hvertfald når man lige tager prisen med i tankerne.

 


Næste - Vi slutter af med en konklusion på det hele

 

 

Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-05-2020 08:48:15
Svar/Indlæg:
5874/1287

God gennemgang og test, savner dog lige en enkelt ting. Da du har testet den med et Nvidia-kort, så kunne du godt skrive om den er "G-sync kompatibel". Er den det? Dette er en skærm jeg godt kunne finde på at købe.

 

På dit billede du har taget af skærmen udenfor i solskin, der kan man se at skærmen er mat 🙂 Hvorfor i hede hule helv.... kan man så ikke også lave TV med mat skærm??



neemos
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
13-05-2020 09:12:59
Svar/Indlæg:
1129/307

#2

Det skal jeg nok skrive mig bag øret til næste gang :)



lp_larsen
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-05-2020 09:24:59
Svar/Indlæg:
403/71

lækker skærm ..  savle savle. 

Så mangler jeg bare en maskine der kan trække den opløsning .. :) 



Spriz
 
Superbruger
Tilføjet:
13-05-2020 12:04:53
Svar/Indlæg:
337/33

#1 den har vidst kun FreeSync 🙂 (https://eu.aoc.com/dk/gaming-m... )



Biostud
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-05-2020 12:23:05
Svar/Indlæg:
2897/83

#1

Even though the AOC CU34G2X isn’t officially G-Sync Compatible, we ran G-Sync on it with an https://www.tomshardware.com/r... and hit 120-130 fps with a Nvidia GeForce GTX 1080 Ti details maxed out.

https://www.tomshardware.com/r...



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Biostud d. 13-05-2020 12:23:55.


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-05-2020 17:43:06
Svar/Indlæg:
5874/1287

Tusind tak for info #5, det er lige sådan info jeg søgte 🙂



MisterNiceHands!
 
Overclocker
Tilføjet:
13-05-2020 18:44:00
Svar/Indlæg:
103/1

Ydelse - 4
Til prisen klarer den skærme sig virkelig godt.

Er jeg den eneste som ikke kan finde prisen i denne anmeldelse? 

 



neemos
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
13-05-2020 20:10:31
Svar/Indlæg:
1129/307

Står i toppen....3999,- på Pricerunner



MisterNiceHands!
 
Overclocker
Tilføjet:
14-05-2020 15:57:55
Svar/Indlæg:
103/1

Skide smart! - Takker :)



SnOOze
 
Overclocker
Tilføjet:
15-05-2020 09:01:14
Svar/Indlæg:
2/0

Ang. Nvidia GPU / G-sync skal man være opmærksom på følgende:

(Se ved 50:50)

https://www.youtube.com/watch?...

 



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af SnOOze d. 15-05-2020 09:06:04.


SnOOze
 
Overclocker
Tilføjet:
15-05-2020 09:07:40
Svar/Indlæg:
2/0

 



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af SnOOze d. 15-05-2020 09:08:28.


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-05-2020 09:51:24
Svar/Indlæg:
5874/1287

#10 Tak for info. Så bliver det alligevel ikke den skærm jeg køber. Nogen der ved om samme skærm laves med et rigtig G-sync modul i? Den vil selvfølgelig være dyrere, men det vil jeg godt betale for at få G-sync, specielt da jeg kun har et GTX 1080Ti endnu.