Test: ADDA 80- 92- & 120mm blæsere

Køling d.  19. marts. 2007, skrevet af Emillos 10 Kommentarer.  Vist: 8727 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: ADDA
DK distributør: n/a

Testen



At måle en blæsers ydelse, er desværre ikke så ligetil. Det er umuligt at tjekke om blæseren leverer de CFM producenter opgiver uden specielt udstyr, og støjen ligeså.
Det jeg i testen har valgt at gøre, er at montere blæserne på min ThermalTake Big Typhoon og sætte v-coren på min processor op. Herefter bliver computeren sat i gang med Prime95.


Her ses testbenchen..by dark;)

Dermed bliver temperaturen på CPUen naturligvis lavere, jo bedre den givne blæser er.
Derudover måler jeg først baggrundsstøjen fra testbenchen, og dernæst placerer jeg en microfon 30cm bag den enkelte blæser og måler. Til sidst trækker jeg baggrundsstøjen, som i dette tilfælde var 35,4dB, fra de enkelte målinger.
Disse endelige dB-resultater skal vel og mærke ikke tages som facit, men derimod bruges til sammenligning.



Til sammenligning brugte jeg de blæsere jeg lige havde liggende, bestående af en 80- og 92mm papst og en 120mm fra Thermaltake - den der følger med Big Typhoon.



Resultaterne var overraskende forskellige i mine øjne.
Taget i betragtning af de blot 1100RPM ADDAs største blæser kører med, synes jeg det er imponerende at den næsten yder lige så godt som den hurtigere Thermaltake. 92mm'eren taber derimod stort til den tyske blæser af samme størrelse - dog må man have i baghovedet, at blæseren fra ADDA kører hele 600RPM langsommere - så måske er den slet ikke så skidt endda. :)
Forskellen på testens mindste blæsere er da også til at få øje på; trods de kun 150RPM's forskel, klarer ADDA'en sig hele 6 grader bedre - sådan skal det gøres!

Nu har vi set hvordan de enkelte blæsere yder i forhold til hinanden. Men en yderst vigtig faktor er også, hvor meget de larmer.



Og resultaterne er meget afslørende må man sige!
Det første der overrasker mig er, at 92mm blæseren fra ADDA næsten er lige så støjsvag som sin lillebror, selvom der stod i specifikationerne, at det var den mest larmende i serien - mærkeligt, men positivt.
80mm'eren fra ADDA larmer 1,2dB mere end Papst-blæseren i samme størrelse; til gengæld flytter ADDA'en også en del mere luft. Modsat kan vi se at den svenske 92mm larmer væsentligt mindre end den tyske - hele 7,8dB ifølge målingerne! På den anden side flytter ADDA'en ikke meget mere luft end sin 80mm-lillebror, mens Papst'en næsten giver baghjul til samtlige blæsere i testen - undtagen den store 120mm fra ThermalTake, der trods alt støjer 1,8dB mindre end 92'eren fra Papst. ADDA's største blæser viser sig også at klare sig helt fornuftigt, da den flytter forholdsvist meget luft, samtidigt med den larmer 4,6dB mindre end modstykket fra ThermalTake. Det skal lige siges at man sagtens kunne mærke forskellen på de to store blæseres evne til at flytte luft, men alligevel vil jeg mene at den yderst støjsvage ADDA er et godt valg.
CoffeeCan
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-03-2007 20:37:28
Svar/Indlæg:
3394/170
Fine blæsere, knap så fin test, dog udemærket det er svært at teste sådan noget..

Men et forslag ville være at du anskaffe dig en zalman fanmate 2 og instille blæsere til at køre samme rpm - dette vil størrere overbilk og bedre sammenligning..

Holder mig nu stadig til papst



Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
19-03-2007 21:02:56
Svar/Indlæg:
14079/622
->#1

Det er da ærgeligt du synes det...

Ideen med at teste støj & temp ved samme antal omdrejninger, kom jeg også selv på - selvfølgelig har jeg en blæserstyring liggende. Desværre var det først da jeg havde skrevet artiklen, og jeg anså det ikke for at være så væsenligt, at jeg skulle bruge enormt meget tid på at gentage målingerne og omskrive artiklen. Men naturligvis, hvis jeg skal teste blæsere en anden gang vil denne metode blive taget i brug. :)
Dog vil jeg stadig mene at testen er udmærket, da det fx. er i de færreste blæsertests der decideret bliver målt på støjen.



DjeavleN
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-03-2007 21:45:25
Svar/Indlæg:
2959/206
Jeg har nu aldrig set andre skruer end dem der medfølger der :00



Cykelskur
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-03-2007 21:56:35
Svar/Indlæg:
151/10
Kunne godt bruge en subjektiv mening om de forskellige blæsers støjniveau.

Ved godt dette er svært, men alligevel et par ord om din mening uden mikrofon, hvilken slags støj det er. Noget er mere irriterende end andet.

Syntes nu test metoden er fin nok.

Undrede mig også over hvilke skruer du ellers regnede med der skulle medfølge?



Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
19-03-2007 22:17:53
Svar/Indlæg:
14079/622
Ingen af ADDA blæserne larmede på en irriterende måde.. faktisk var det svært overhovedet at høre dem. Der var ingen umiddelbar motorstøj, men bare en svag "brise"-lyd. :)

"(...)og jeg fortrækker hellere de lange med en møtrik for enden"
Nu hvor i siger det, kan jeg godt se det er standardskruer der medfølger:e.
Jeg plejer bare at bruge de lange fætre der typisk følger med til kabinetter. Men det er så åbenbart bare mig :00..



Cykelskur
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-03-2007 15:25:12
Svar/Indlæg:
151/10
ok tak for den opdatering.

Briselyden kan man ikke slippe uden om lige meget hvad. Kun hvis man nedsætter RPM eller volt.

Efter min mening er en blæser der ikke overdøver brisen det lydsvageste der findes. Hvis prisen er god er det her helt sikkert interessante blæsere.

Hvis, eller når du hører lidt om pris og levering i DK vil jeg da gerne høre om det her :)



ZnarF
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-03-2007 23:18:09
Svar/Indlæg:
1058/59
Fin test,

dog skal du passe på med den måde du arbejder med dB ene på. Decibel måles logaritmisk, og for hver 3,01dB sker der en fordobling af den energi der overføres.

Dvs. at ADDA 80mm med 3,6 dB over baggrundsstøjen (35,4dB), giver et samlet støjniveau på 39dB. Hermed giver det at ADDA 80mm leverer en støj på 36,5 dB.

Hvis det er, så send en pm, så kan jeg lige sende et excel-regneark der kan klare udregningen :e

mvh Jens



sHOIKAW
 
Superbruger
Tilføjet:
10-04-2007 14:42:23
Svar/Indlæg:
7/1
www.tjdata.dk forhandler dem.



Anonym202010279841
 
Overclocker
Tilføjet:
11-04-2007 21:54:04
Svar/Indlæg:
1/0
#8 Dem som Tjdata sælger, er en anden model :)
De sælger AD0812DX-A76GL, men dem som Emillos testede, var AD0812DF-A76GL - mon der er nogen forskel, udover farven?




Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
11-04-2007 22:12:17
Svar/Indlæg:
14079/622
Det er svært at sige - men det ligner i hvert fald slet ikke de blæsere jeg har testet på billederne.
Prøv evt. at skrive til forhandleren :)

Iflg. en test på Tweak, ligner specs i hvert fald..

<i>"ADDA AD0812DX-A76GL
Mål: 80x80x25mm
Tilslutning: 12V
Omdrejninger: 1600rpm
Luft: (m3/h): 34
Luft: (cfm): 20
Støjniveau: 14dB(A)"</i>

Specs på den testede 80mm her, sat op på samme måde:

ADDA AD0812DF-A76GL
Mål: 80x80x25mm
Tilslutning: 12V
Omdrejninger: 1700rpm (aflæst vha software)
Luft: (cfm): 19/20,5
Støjniveau: 14dB(A)"</i>

Men om det er samme bearing ved jeg ikke - og finnerne ligner heller ikke helt.