Layout / Design
Designet er som vi kender det fra hele Gaming X serien, og det er uanset om det er RTX 3070/3080/3090 serien, så er det den samme massive køler. Kortet køles af de velkendte Torx 4.0 fans, som iflg. MSI forbedre statisk tryk og airflow over alle komponenterne på grafikkortet. Blæserne er 90mm i diameter, og det betyder at kortet er temmelig bredt i forhold til PCI bracket'en, så det skal man have i tankerne, hvis man påtænker at bruge kortet i et mindre kabinet.
Designet er velkendt og man ser de tydelige DUKE aner i designet, som bestemt er positivt. Kortet er harmonisk at se på med alle blæserne i samme størrelse, og så er farve valget meget lavmælt i form af en masse sort der dominerer kortet, kun afbrudt af enkelte sølvaccenter og RGB LEDs.
Kortet vejer massiver 1.45Kg, så kortet er forstærket fra start til slut, så PCB sag skulle være minimalt. Der er ingen tvivl om at kølingen "means business" og at køleren uden problemer kan holde RTX 3060Ti chippen kold. MSI har vedlagt en ekstra støtte imod PCB sagging, som understøtter hele kortets vægt . Kortet er heller ikke kort og fylder hele 3 PCI slots og har en længde på 32cm, så man skal være sikker på man har pladsen i sit kabinet inden man overvejer dette kort.
Bagpladen er massiv aluminium (evt blandet med magnesium), hvilket betyder, at det kan afgive noget varme fra bagsiden og dermed hjælpe på kølingen af hele kortet som helhed. Bagsiden er yderligere prydet med det velkendte Gaming logo.
På siden af kortet er der monteret en "Mystic Light Bar", som er en RGB bar i frozen look, som kan gengive alle regnbuens farver, hvilket er noget som bør kunne tilfredsstille RGB beundrerne.
Af display udgange da finder vi 3x DisplayPort v.1.4a og 1x HDMI 2.1.