Test: Kingston DataTraveler Secure 1GB

Harddiske d.  26. marts. 2007, skrevet af @ngler 3 Kommentarer.  Vist: 8079 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Kingston
DK distributør: Techdata

Kingston DataTraveler Secure





De færreste har ikke hørt om Kingston, da det er en af de mest populære mærker når man snakker flash-hukommelse, om det så er flashkort som SD, Compactflash etc. eller USBsticks. Problemet ved sådanne enheder er at de nemt kan blive væk eller bruges af andre. Hvis man gerne vil beholde sine data for selv, så tilbyder Kingston DataTraveler secure (DTs) og DataTraveler Privacy Edition (DTpe) Vi har modtaget DataTraveler Secure i 1GB versionen.


Pakken


Det gav samme overraskelsesmoment at åbne pakken som det er at kigge på DSBs infoskærme og se toget (igen) er forsinket. Pakken indeholdte det forventet:



  • Kingston DataTraveler Secure 1GB
  • 2 små straps
  • Garantibestemmelser
  • Software og manualer lå på drevet (MyDataZone, MyTraveler)




    Specifikationer



  • Størrelse: 77.9 mm x 22.2 mm x 12.05 mm
  • Lavet i metal/plastik
  • Kapacitet: 512MB, 1 / 2 / 4 / 8 (kommer senere) GB
  • Sikkerhed: Drevet låses efter forkert kode 10 gange (skal formateres)
  • Kryptering: hardwarebaseret 256bit AES kryptering
  • Hastighed: Læse op til 24MB/s og skrive 10MB/s (data hastighed kan variere pga.
  • Understøttet os: Windows 2000 SP4 og XP(Kryptereret), Linux 2.4 eller nyere samt MacOS 10.x understøttes i almindelig USBkey mode (uden krytering).
  • Windows Vista er pt. Ikke understøttet (krypteret)
  • Interface: USB 2.0
  • Delvist vandtæt op til 4 fod (Ca, 1,2 Meter) - skal dog være tør/ren ved brug
  • Opfylder Vista ReadyBoost hastighedskrav (1GB eller mere drevene)
  • 5 års garanti




    Design/Software


    Kingston DTs er ikke den mindste USBkey som der findes, men har en størrelse der er nem at finde. Materialet er mørkegrå (i visse kredse også kaldet titaniumsgrå) metal og sorte plastikdetaljer med riller i siderne der sikrer bedre greb.



    Låget kan heldigvis sættes fast i enden af drevet når det siddet i computeren, for ellers vil det med garanti forsvinde. På drevet er der en lille blå diode der viser om drevet er aktivt, en rigtig vigtig detaljer så man ikke tager drevet ud før at overførelsen er færdig, et problem som mange brugere sikkert har oplevet, da Windows ofte kan være lidt for hurtig med at sige at overførelsen er færdig, selvom det sidste mangler at blive skrevet på drevet.



    Software
    Når man får DTs så ligger der to programmer på fra start, nemlig Kingstons egne MyDataZone og MyTraveler.

    MyDataZone
    MyDataZone er selve nøglen i DTs's adgang til krypteret data. Værktøjet er nemt og arbejde med, da man via en slider vælger hvor stor ens private drev er.


    Man logger ind ved at klikke på programmet


    Desværre kan man ikke oprette flere private drev med forskellige passwords, men det er en detalje.



    Selve måden med kryptering er jo fantastisk - for selvom man er paranoid kan der jo godt være nogen efter en. Ved første øjekast, så virker det som en god ide at det offentlige drev (ukrypteret) drev kun kan ses hvis man ikke logger ind på det private (krypteret) område.


    Man kan vælge at gemme passwordet ved at trykke Trust this computer



    Ergo dem der ikke kan læse på drevet fysisk , vil så ikke undre sig over det nye xxx Mb drev ikke er ca. 1GB stort. Dog kan man ikke i f.eks. Windows administration se at den skjuler en partition eller lign. Når man er logget ind, så kommer det private drev frem.



    Genialt ved første øjekast, men så skal man omvendt også logge ud, hvis man også vil smide filer på det offentlige drev. Det er lidt bøvlet, man burde kunne se to drev når man er logget ind , eller i det mindste vælge muligheden for det (så de mindre opmærksomme ikke får smidt fortrolige dokumenter over på det offentlige drev).



    En anden mindre god detalje er at man IKKE skal have passwordet for at formatere drevets private område, dvs. at man kan slette en andens fortrolige filer. Det er helt klart en ommer.


    10 gange forkert password = der skal formateres


    Hvis man er mindre god til at huske passwordet, kan man lave en trust computer, så huskes passwordet.
  • nab
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    27-03-2007 21:07:08
    Svar/Indlæg:
    1/0
    Hej
    Jeg har en sådan en på arbejde, det er virkeligt en lækker ting. Man slipper for mange cd'er, bare man husker stikken.
    Denne model i har testet er enda også vandtæt, og hvis der havde været en regnemaskine indbygget i den, kunne i havde regnet ud, at 4fod a' 0,33cm. jo nok ikke kan blive mere end 10m. :e

    mvh nab 😀



    NoNig
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    29-03-2007 13:22:37
    Svar/Indlæg:
    23132/740
    -> #0

    http://www.google.dk/search?hl...

    4 fod, må da nødvendigvis give ca. 1,2 m ;) :e

    -> #1

    Tænkte det samme :D



    @ngler
     
    Redaktør
    Tilføjet:
    30-03-2007 15:11:21
    Svar/Indlæg:
    4033/364
    ups :r