Test: Cougar Puri RGB Keyboard

Styre-enheder d.  10. maj. 2021, skrevet af neemos 4 Kommentarer.  Vist: 2454 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: neemos
Oversættelse: neemos

Pristjek på  600,00
Produkt udlånt af: PC-Lager
DK distributør: DCS

Cougar Puri RGB



Cougar Puri RGB keyboardet er landet på redaktionen og vi er klar til at tage det en tur igennem testmøllen. Mekanisk tastatur med fuld RGB drøn på, nærmest en drengedrøm for de små spirende gamere. Men er full size keyboards noget der hører fortiden til eller har det stadigvæk sin plads for gamere?


Hvad man får



I den flotte og robuste kasse fra Cougar, finder man ikke kun Puri RGB tastaturet, men sandelig også om man ikke får et såkaldt "dust cover" med, som man kan lægge over sit tastatur efter endt brug og som beskytter mod støv og andet snavs.

Der følger selvfølgelige de normale quickguides med også hvis det har interesse.


Design



Lige ved første øjekast, der ligner Cougar Puri RGB ethvert andet full size tastatur, men hvis man kigger nærmere, så vil man opdage der er nogen små forskelle. 

Designet er holdt helt i sort hvilket jeg tror de fleste foretrækker, og så har man fra Cougars side valgt at holde nogle af skruerne synlige, hvilket er med til at give det et virkeligt flot og råt look. Cougars logo pryder selvfølgelig keyboardet og er placeret lige over pile tasterne.



Bagsiden af tastaturet er udstyret med kanaler til at trække ledningen, så dit tastatur ikke ligger ovenpå ledningen, det er muligt at trække til begge sider samt lige frem. Der er selvfølgelig også sat skridsikre fødder på tastaturet som gør at det bliver stående selvom der er fuld knald på spilleriet.



Der er selvfølgelig også fødder der kan slåes ud, så du kan få lidt mere vinkel på dit tastatur, og de er selvfølgelig også monteret med gummi, så selvom de er slået ud, så bliver dit tastatur stående i kampens hede.



Puri RGB kan justeres i 3 forskellige højder, og giver dermed rig mulighed for at få justeret lige ind til din højde præference. Bare de så dog også havde tilføjet en håndledsstøtte, så havde det været helt perfekt.
 


Puri RGB tastaturet er også udstyret med aftageligt strømstik, som gør eventuelt transport noget lettere og sikkert. Det giver også mulighed for at købe et såkaldt custom kabel i den form og farve man ønsker.



Der er mulighed for at vælge forskellige switches, som gør at det tastaturet vil føles og lyde meget forskelligt. Det er Cougars egne switches, der har åbenbart været et behov for at genopfinde den dybe tallerken.



Cougar red switches er tæt på Cherry MX red som de flest nok kender hvis man har haft et mekanisk tastatur. Dog er de en anelse mere "kradsende" når du aktiverer tasten, samt at de er en anelse løse i følelsen. Men helt generelt en fin switch som er tæt på MX reds, og ikke noget en begynder indenfor den mekaniske verden vil blive ked af.



Sidst men absolut ikke mindst, så er der dust coveret, som man kan ligge over sit tastatur når man går i seng, for at forhinde støv og andre ting i at komme i tastaturet. Coveret er udstyret med små magneter, der passer på de skruer man ser i designet, så det klæber godt til tastaturet.


Dagligt brug



Cougar Puri RGB er ikke hvad man vil kalde et arbejds tastatur, ihvertfald ikke hvis man sidder i et åbent kontor landskab, det er nemlig et mekanisk tastatur, og selv lineære taster som dem vi har med at gøre her, larmer en del. Arbejder man derimod hjemme og søger efter et relativt billigt mekanisk tastatur som der både kan games og arbejdes på, så går man ikke helt galt i byen med Cougar Puri RGB.

Vælger man at bruge tastaturet som sit arbejds tastatur, så er der dog lige et par ting man skal have med i tankerne. Der medfølger desværre ikke nogen håndledsstøtte, og det er bare et must når man har med mekaniske tastaturer at gøre, da det simpelthen bare er markant højere end hvad man kan kalde et normalt kontor tastatur. Men får man lige løftet hænderne en anelse op med en håndledsstøtte, så gør det en verden til forskel og ens arbejdsflow bliver markant bedre rent skrivemæssigt ihvertald. Derfor kan det undrer mig at producenter af mekaniske tastaturer ikke afprøver deres egne produkter, for gjorde de det, ville der uden tvivl være en håndledsstøtte med til alle mekaniske tastaturer.

Lyden skal man også være opmærksom på, ihverfald i disse tider med Zoom og Teams og hvad der ellers bliver brugt, da et mekanisk tastatur har det med at være højt nok til at blive opfanget af en mikrofon, og dermed vil alle i mødet kunne høre dig sidde og skrive noter, det er ikke noget man ønsker. 



Men nu er det ikke hvad jeg vil kalde et arbejdstastatur, men derimod et gamer tastatur, og navnet siger næsten det hele, for der er fuld knald på RGB belysningen i dette tastatur.



Belysningen kan opsættes helt som man ønsker og softwaren til at gøre det kan hentes via Cougars hjemmeside og er ganske simpel at gå til. Her er der selvfølgelig også mulighed for at opsætte alt andet i forbindelse med tastaturet, ganske som vi kender det. Det en ganske nem software at gå til og den fungerer helt som man kender det via et menu system, så selv yngre gamere kan være med.



Cougar Puri RGB er blevet hevet igennem diverse spil som PUBG, CS:GO, Dyson Sphere Program, Astroneer og lidt andet indie, for at se hvordan det klarer sig i de forskellige kategorier. Og jeg må sige at det klarer sig super godt hele vejen rundt.

Når det kommer til hurtige FPS spil som PUBG og CS:GO, så er de røde Cougar switches som vi har fået vores tastatur med ganske behagelige at game på. De reagerer lynhurtigt, og tasten er tilbage lige så hurtigt, uden nogen slinger i valsen. Jeg har på intet tidspunkt skulle sidde og banke igen og igen på tasten for at få en reaktion som visse billigere modeller. 

Når det drejer sig om FPS spil, så er full size tastaturer måske ved at være lidt forældet, da pladsen kan bruges markant bedre. Men det er nok derfor de har lavet en TKL version også, da det giver enormt meget mere plads til musen.

Til almindelig spil som der ikke bliver banket løs på i kampens hede, der har det været en fornøjelse at bruge dette tastatur. Tasterne er fornuftige, omend jeg ville ønske at de var smurt en smule for at fjerne den "kradsende" følelse en mekanisk switch godt kan have når de ikke er smurt.

Lyset giver også en dejlig fed effekt og man har tiden til at nyde det når det ikke går så stærkt i spillene, og det er et ganske pænt lys der er i dette tastatur.


Konklusion


Jeg blev noget overrasket da jeg pakkede Cougar Puri RGB ud af kassen og fandt det medfølgende dust cover, for det er ikke noget man ser så meget af nu om dage, ja fakisk er det kun når vi kommer op i de øvre luftlag at vi oplever den slags lir med. Men dejlig overraskelse, som gør at man som forbruger, bare lige bliver den smule ekstra glad.

Designet er i en kategori for sig selv, og Cougar har formået at få et virkelig råt udtryk på dette tastatur. Det har de gjort blandt andet ved hjælp af at lade nogle skruer sidde synligt, som også fungere som modpol til magneten i dust coveret, en ganske smart løsning. Personligt er jeg helt vild med det udtrykt de har formået at få frem her, og var det bare med hot swappable (udskiftelige switches) så var jeg deres TKL version at dette tastatur helt sikkert røget op på væggen til samlingen.

Rent brugsmæssigt har der ikke været en finger at sætte, det eneste man kan sige er at for langt de fleste gamere, så vil et full size tastatur optaget for meget plads på skrivebordet.


Positivt

  • Flot RGB belysning
     
  • Råt design, som selvfølgelig er en smagssag
     
  • Fornuftige switches
     
  • Medfølgende dust cover
     
  • Lav pris af et entry level mekanisk tastatur


Negativt

  • En smule "kradsende" følelse fra tasterne, men ikke noget alvorligt

 


 




Test: Cougar Puri RGB Keyboard
Design - Layout4
Software - BIOS3
Ydelse3
Pris3
Samlet65%
Award

Læs om vores forklaring på ratingen her

Read about our ratings here

UK summary


I was somewhat surprised when I unpacked the Cougar Puri RGB out of the box and found the included dust cover, because it is not something you see so much of these days, actually it is only when we get up in the upper air layers that we experience that kind of exstra bling. But a nice surprise, which means that you as a consumer get a little extra happy.

The design is in a category of itself, and Cougar has managed to get a really raw look on this keyboard. They have done this, among other things, by leaving some screws visible, which also act as a counter-pole to the magnet in the dust cover, a very smart solution. Personally, I absolutely love the expression they have managed to bring out here, and were it just with hot swappable (replaceable switches) then I was their TKL version that this keyboard definitely be up on the wall for the collection.

In terms of usage, it is almost flawles, and there is nothing negative to say here.


Positive

  • Beautiful RGB lighting
     
  • Raw design, but it is a personal thing
     
  • Reasonable switches
     
  • Dust cover included
     
  • Low price for an entry level mechanical keyboard


Negative

  • The switches is a bit scratchy

 

 

Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-05-2021 11:10:54
Svar/Indlæg:
6181/270

Hvordan er støj niveauet for tasterne ved gaming?



neemos
 
Moderator
Tilføjet:
13-05-2021 11:31:38
Svar/Indlæg:
1129/307

#1

Det er ikke galt....de opfører sig som en Cherry MX red, både i lyd og følelse.



Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-05-2021 07:56:51
Svar/Indlæg:
6181/270

#2 Tak for dit svar.

Står og vil have udskiftet min CoolerMaster Quick Fire tastatur med et mere støjsvag tastatur.



neemos
 
Moderator
Tilføjet:
14-05-2021 09:05:02
Svar/Indlæg:
1129/307

Altså det er jo mekanisk, så støjsvag bliver det aldrig helt...men af alle mekaniske taster, der er linære de mest stille.

Men hop ned i en Elgiganten og tjek ethvert tastatur med røde switches, så har du en idé om hvordan det lyder :)