Test: Asus TUF Gaming VG279QM Skærm

Skærme d.  12. august. 2021, skrevet af neemos 2 Kommentarer.  Vist: 2007 gange.

Korrekturlæser: The Boss
Billed behandling: neemos
Oversættelse: neemos

Pristjek på  2628,00
Produkt udlånt af: ASUS
DK distributør: Proshop.dk

ASUS TUF Gaming VG279QM



ASUS har sendt os deres TUF Gaming VG279QM skærm til test og det bliver et spændende kig på hvad ASUS har klar til gameren. Denne skærm kommer med 240Hz som standard, men kan dog overclockes til 280Hz hvis det ønskes. Panelet er et "Fast IPS panel", som giver 1ms respons tid (GTG) og dermed får du både farver og fart på samme tid.


Kassens indhold


Men hvad får man så med i kassen fra Asus, og får man mere end vi efterhånden er vant til når det kommer til skærme her i landet. Svaret er desværre nej, der er præcist hvad man skal bruge for at komme igang, men hverken mere eller mindre. 

  • 1 stk hdmi stik
     
  • 1 stk Displayport kabel
     
  • 1 stk strømforsyning


Specifikationer

 

Screen Size 27-inch
Resolution 1920×1080 (Full HD)
Panel Type IPS
Aspect Ratio 16:9 (Widescreen)
Refresh Rate 240Hz (280Hz Overclocked)
Response Time 1ms (GtG)
Adaptive Sync FreeSync (48Hz-280Hz)
G-SYNC Compatible
ELMB-Sync
Speakers 2x2W
Ports DisplayPort 1.2, 2x HDMI 2.0
Other Ports Headphone Jack
Brightness 400 cd/m2
Contrast Ratio 1000:1 (static)
Colors 16.7 million (true 8-bit)
HDR HDR10, VESA DisplayHDR 400
VESA Yes (100x100mm)

 


Features



Som det efterhånden er med stort set alle gamer skærme, så kommer de med en lang række forskellige features. Som man kan se på billedet ovenover her, så er der alt for enhver gamer, om du er til FPS spil eller andet, så er der noget til dig.

Her finder vi alt fra custom crosshair, FPS eller Hz tracker, on-screen timers, display placering og så som noget nyt vi er begyndt at se fra diverse producenter sniper featuren. De første kender vi alle, men den sidste er det ikke alle der kender, men den placerer en prik i midten af skærmen, og rundt om den, der bliver alt forstørret i den forstørrelse du nu ønsker. Smart når man lige lander og ikke har våben med scope på endnu.

OSD menuen er ganske godt designet og ganske nem at gå til, det er heldigvis et område som langt de fleste producenter ligger lidt flere kræfter i nu om dage. Asus har sørget for et 5 vejs joystick bagpå skærmen, som letter navigationen rundt i menuen en del.

Du finder også muligheden for at overclocke skærmen inde i menuen, hvilket klares ved hjælp af ganske få tryk og derfor gør det super nemt at få max ydelse ud af din skærm.

Der er selvfølgelig også divese pre-settings, som er sat op til diverse forskellige genre af spil - Racing, RTS/RPG, FPS, sRGB og MOBA.


Design



Her ser vi skærmen forfra i hele sin herlighed, og om man kan lide designet, her mener jeg specielt foden, ja det må være en smagssag.



Her ser vi skærmen bagfra, og her kan jeg personligt godt lide det gamer udtryk der kommer frem her, de har i min mening ramt rigtig godt plet med designet bagpå.



På bagsiden finder vi også kontrol knapper og joystick til at styre OSD menuen. Ganske pænt designet og skjult ganske godt i det eksisterende design.



Foden på skærmen er ganske godt designet, og giver en dejlig robust base for skærmen, selv hvis man får revet og banket lidt meget i bordet under kampen.



Da skærmen ikke er buet, har du mulighed for at tilte den rundt på højkant, det letter tilslutningen af kabler gevaldigt meget, og gør du også har mulighed for at bruge skærmen som en skekundær skærm på højkant senere hen hvis det ønskes.



Det er lidt begrænset hvad der er af tilslutningsmuligheder på VG279QM skærmen, og det ville have været lækkert med lidt flere USB porte til at lette tilslutningen af gaming udstyr.


Dagligt brug



ASUS TUF Gaming VG279QM skærmen er testet i min dagligdag som går med at skrive for HwT.dk, almindelige kedelig opgaver og gaming af diverse spil for underholdningens skyld.

280Hz, kan det snart blive hurtigere og kan øjet følge med, jeg tror vi hopper over den del af diskussionen og så bare bliver enige om at 280Hz er en gevaldig hurtigt opdaterings hastighed, og at selv den mest kræsne gamer burde være tilfreds med denne skærm, men lad os starte fra begyndelsen.

Skærmen har været temmelig nem at gå til lige fra jeg fik pakket den ud og var dejlig nem at samle og få op og køre. Det er mere eller mindre bare plug and play, og det er kun lige foden der skal skrues på og selve skærmen der skal klikkes på plads.



Jeg har som sagt brugt skærmen til både arbejde og gaming, og den har klaret sig super til begge dele. Når det kommer til arbejdsdelen, så har det været dejligt at skærmen kan vippes, drejes og tilte på højkant, da det har været nemmere at få det hele til at passe med mine skiftende arbejdsstillinger. Det gør det noget nemmere når man lige skal vise en noget, at skærmen lige kan drejes eller vippes.



Men nu til det som denne skærm er skabt til, nemlig gaming, og hold da op hvor klarer denne skærm sig godt. 280Hz er noget hurtigere end undertegnede er vant til, da jeg i det daglige bare spiller på en 144Hz skærm. Jeg vil som sagt ikke komme ind på om man kan se forskel på 144 og 280, men personligt synes jeg nu godt jeg har kunne mærke at spillene virker en smule mere flydende og jeg måske lige får et kill ekstra i et snævert spot jeg ellers ikke ville have nået at reagere på. Men om det sidste er indblidning eller ej vil jeg lade være op til jer, men kan ihvertfald sige at jeg har godt styr på hvornår jeg burde og ikke burde få et givent kill efter mange år som FPS gamer.



Asus har også fået indbygget "shadow boost" i denne skærm, og som det kan ses på billedet her ovenover, så hjælper det gevaldigt på hvor godt man kan se i mørke så at sige. Min første oplevelse af dette var i PUBG, som er et spil hvor det er kendt at det er svært at se i skygge områder. Der var ingen problemer what so ever med at se selv på de mørkeste baner, det var næsten som at spille i normalt belysning, hvilket ikke siger så lidt. Det er dejlige ved denne feature er at du slipper for at pille ved gamma indstillingerne, som bare gør hele billedet lysere og overeksponerer de lyse området kontra de mørke.


Konklusion



Jeg er nærmest blæst bagover, af flere grunde, men vi kan jo starte med prisen. Jeg synes det er utroligt at Asus har kunne bygge en skærm med disse specifikationer og ydeevne til den pris som de har kunne gøre det for. Prisen er pt. lige en sjat over 2600,- og til den pris får du en fullHD skærm der kan køre 280Hz, det er simpelthen en vild pris.

Oven i det, så er billedet virkelig godt, og man er ikke i tvivl om at vi kører på et IPS panel, for farverne er virkelig klare og på grund af den høje opdateringshastighed er det hele super flydende når du sidder og spiller.

Designet er tilpas diskret, så jeg ikke har følelsen af at jeg sidder med en gamerskærm, det er noget jeg personligt sætter pris på.

 

 


 




Test: Asus TUF Gaming VG279QM Skærm
Design - Layout4
Ydelse5
Pris5
Samlet93%
Award

Læs om vores forklaring på ratingen her

Read about our ratings here

UK summary


I'm almost blown away, for several reasons, but we can start with the price. I find it incredible that Asus has been able to build a screen with these specifications and performance for the price they have been able to do it for. The price is currently just a shot over 2600, - and for that price you get a fullHD screen that can run 280Hz, it is simply a wild price.

On top of that, the picture is really good, and there is no doubt that we are running on an IPS panel, because the colors are really clear and due to the high refresh rate, it is all super fluid when you sit and play.

The design is discreet enough, so I do not have the feeling that I am sitting with a gamer screen, it is something I personally appreciate.

 

 

Had
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-08-2021 07:33:28
Svar/Indlæg:
804/29

Jeg har lige købt VG258QM, og er også meget godt tilfreds. Prisen er helt tosset, især med tanke på hvad man egentligt får 🙂



neemos
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
13-08-2021 11:04:04
Svar/Indlæg:
1129/307

#1
Ja jeg synes ærligt talt det er vildt man kan købe denne skærm til denne pris må jeg sige..... sygt meget performance for pengene