OCZ Technologies
Polarfar og Sajmon besøgte OCZ´s stand hvor der var flere interessante nyheder. Der var en hel væg med ram moduler, og et par nye produkter som vi snart vil kunne teste på HWT. Bl.a dette sæt DDR2-11200 ram - det er 1400MHz !
Deres Marketing Manager fortalte at de bliver ret varme, og derfor er det en god ide med de vandkølingsprofiler. Her er den førnævnte ram udstilling.
flash Også på flashram markedet er OCZ aktive. Og lige efter CeBIT kommer et nyt og ret innovativt produkt med navnet Trifecta på markedet.
Det er en blanding af SD, mini SD og en USB memory samlet i en lille handy plastikdims. Alt efter hvordan man vender den kan den bruges som en af førnævnte moduler. Ret smart.
Køling OCZ har også en stribe kølere på markedet, og produktsortimentet bliver udvidet i 2007 med flere store cpu kølere i Scythe klassen. Vi fik også vist denne integrerede vandkøler der kommer i handlen om et par uger.
I stedet for den sædvanlige kobberbund er denne køler udstyret med kulstof nanotube teknologi, der skulle være 5 gange mere effektivt end sølv til at lede varme. Den glæder vi os til at få nallerne i.
Neural Impulse Actuator Een ting er ram og kølere og den slags "kedelige" småtterier, men var det noget med en interface boks der kan aflæse dine hjernebølger og elektriske impulser i dit ansigt og bruge det til at dirrigere din figur rundt i f.eks Unreal Tournament.
Her er Polarfar i gang med at blive kalibreret inden han slippes løs i UT2004. Hvis man i forvejen skærer grimasser når man spiller så er det bare at komme i gang med dette ret sjove legetøj. Det er afprøvet og det virker faktisk ganske godt selv om det kræver lidt tilvænning at tygge sammen for at løbe, og blinke for at skyde.
Som det ses af dette billede hvor hjerneaktiviteten aflæses, er Polarfar ikke helt hjernedød. Billedet er sendt til hans kone som dokumentation :)