Test og overclocking
Vores testsystem består af følgende:
Hardware Abit Fatal1ty F-I90HD
Core 2 Duo E6300
CellShock DDR2-1000
40GB SATA harddisk
Onboard Grafikkort ATI 1200 series
OCZ Powerstream 600watt PSU
Software Windows XP Pro med SP2
PCmark05
Avi.NET
SuperPI mod.1.5 XS
Aquamark3
3Dmark03
Far Cry Regulator demo
PREY timedemo
Systemtest Vi lægger ud med en syntetisk test af systemets ydelse når det drejer sig om almindeligt forekommende kontoropgaver. Dvs. stort set alt andet end 3D spil.
PCmark2005 Pcmark05 ydelsen er en del efter hvad vi er vant til at se. 4220point er ret lavt i forhold til eksempelvis et P965 bundkort der plejer at ligge omkring 5500, eller 30% hurtigere. Det skyldes med stor sikkerhed at systemet skal slås med grafikkortet om adgang til ram. Det giver lav score i de grafiske deltests.
Talknusertesten SuperPI 1 M er ikke grafisk, men derimod en test af maskinens evne til at regne.
SuperPI 1M Der er selvfølgelig stadig lidt der går til grafikken, men resultatet ligger ret tæt på det vi plejer at se på Core 2 Duo bundkort. Små 30sek er meget fint.
Også andre ikke grafiktunge tests som vores dvd konvertering ligger tæt på hvad vi plejer at se.
Avi.NET 1GB DVD konvertering 22min 8sek er meget fint. Det er ca. 30sek efter et P965 bundkort, men det er procentmæssigt ikke noget at snakke om.
Så skal vi se lidt på grafikydelsen. Det er et onboard grafikkort, så mine forventninger er i forvejen ret lave, da både systemet og grafikchippen skal slås om adgang til ram. Det kan kun give en lav ydelse.
3Dmark03 Og mine forventninger bliver da også indfriet. 3Dmark03 testen scorer ca. det halve af hvad et rigtigt X700Pro grafikkort kan præstere.
I salgsmaterialet står der at spil som FarCry og HL2 vil kunne afvikles flydende. Lad os se.
FarCry Regulator Ja det er jo ikke fordi man bliver blæst ned af stolen, men FarCry kan faktisk køre nogenlunde flydende. Testen er kørt ved HIGH settings, så det er kun et spørgsmål om hvor mange detaljer og lir man kan undvære for at få frameraten op.
Til gengæld er systemet ikke specielt gearet til spil som PREY.
Prey Sølle 22.5fps er ikke noget skrive hjem om. Testen er kørt på lavest mulige settings og beskriver derfor overvejende systemets evne til at afvikle 3D grafik uden om grafikkortet.
Aquamark3 Aquamark testen kører flydende omend det ikke er et imponerende resultat.
Alt i alt synes jeg faktisk det kører ret godt hvis man tager i betragtning af at det er et onboard grafikkort. Men ligefrem at trykke et Fatal1ty logo på kassen og kalde det et gamer bundkort er altså i overkanten. Kom igen med det når i har integreret en X1900 chip
Overclocking Ligesom jeg ikke havde de store forventninger til bundkortets grafiske formåen, havde jeg heller ikke regnet med noget voldsomt overclocking resultat. Jeg har prøvet i to omgange. Den ene med onboard grafikken aktiv, og derefter med et grafikkort i PCIe porten. Med onboard grafik aktiv ligger grænsen omkring 320fsb. Jeg kunne boote ved 330 men systemet var ret ustabilt.
Så blev der sat et 8800GTS kort i maskinen, og det hjalp lidt på sagerne. Nu skal systemet nemlig ikke længere slås med grafikchippen om båndbredden, og det øger stabiliteten.
350fsb kunne jeg hive ud af kortet. Det var muligt at boote helt op til 365fsb, men derefter var der ikke længere livstegn fra BIOS. Til gengæld var kortet stabilt ved de 350MHz.
Her er det en Prime95 test der tæver kortet igennem. Det er et overclock på 30%. Faktisk ikke så ringe af et uATX bundkort lavet til HTPC brug.