Test: Asus W5Fe

Bærbare d.  16. juli. 2007, skrevet af jmose 2 Kommentarer.  Vist: 9467 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: http://www.asus.com.tw
DK distributør: http://www.rosenmeier.dk

Test


Vi er nu nået til den vel nok vigtigste ting, nemlig selve testen. I testen har jeg kigget på batteritid, ydelse og dagligdags brug – herunder boottider og strømforbrug. Testen er fortaget over en lille uges tid, hvor maskinen har fungeret som primær arbejdsstation.

Ydelse


For at teste ydelsen på maskineriet, har jeg kørt en række af de mest brugte benchmarks. Alle test blev gennemført med maskinens strømstyring på ”høj ydeevne” og maskinen kørende på strøm. ASUS W5Fe er blevet testet i følgende:


  • 3DMark03
  • 3DMark06
  • PcMark05
  • Sisoft Sandra
  • SuperPi 1.5 MOD

    Maskinen kom med præ-installeret MS Windows Vista 32-bit, samt medfølgende drivere fra Asus.
    Da Asus W5Fe er bestykket med en T7400 har jeg valgt Zepto Znote 6615WD som sammenligningsgrundlag. Den tidligere testede 6615WD havde følgende specifikationer:
  • CPU: Intel Core2 Duo T7200 2.00 GHz
  • Chipsæt: Intel 945PM - ICH7-M
  • Grafik: Nvidia 7600 GO 512MB
  • Ram: 2 GB DDR2 PC-6400 (2*1 GB)
  • Harddisk: 80GB Hitachi SATA 2.5” 7200RPM

    Nå, men lad os se på de opnåede resultater. Vi starter med 3DMark:

    Som det ses får Asus altså en gevaldig gang prygl. Den er aldrig i nærheden af Zepto´en.

    Vi tager en tur igennem Pcmark05:

    Heller ikke her kan den følge med Zepto´s model.

  • Herefter kører vi igennem Sisoft Sandra´s mølle. Resultaterne fra henholdvis HDD, CPU og Multimedia test:







    Her viser Asus for første gang tænder. Den hurtige CPU lægger fra land, og overhaler Zepto´en på samtlige tests.

    Og til slut en 1M SuperPi:


    Asus sejrer i total overlegen stil. Næsten 3 sekunder hurtigere end Zepto.

    Jeg skal afslutningsvis lige sige til testen, at Pcmark04 og AquaMark ikke kunne gennemføres tilfredsstillende, hvorfor disse ikke er medtaget.

    Batteritiden


    For at måle tiden i belastet tilstand, blev maskinen blev sat til at køre programmet Batteryeater. Programmet belaster både CPU og GPU med en række beregninger og kalkulerer derudfra, hvor lang tid batteriet kan holde strøm.
    Idle er fundet ved at lade maskinen køre, indtil den løb tør for strøm. Begge målinger er udført med strømstyringen på ”høj ydeevne”. Jeg målte disse tider på Asus W5Fe:



    Jeg kan ikke rigtig finde noget information fra Asus, der angiver hvor lang tid maskinen kan køre på batteri. Men da denne test blev udført på 12-Cell batteriet, synes jeg det ligger meget lavt. Specielt når man tænker på at maskinen kører på et integreret grafikkort.

    Dagligdagen


    Ikke alle mennesker har ens præferencer for hvordan deres maskine skal være i dagligdagen. Men specielt på bærbare computere, er der en ting som adskiller den væsentligt fra en stationær. Nemlig brugen af standby. De færreste jeg kender vil sætte deres stationære maskine på standby – hvorimod det kan være ret anvendeligt på den bærbare for at spare på batteriet. Jeg hev mit lille stopur frem, og målte hvor hurtigt maskinen reagerede på Boot og opstart fra standby. For sammenligningens skyld har jeg også testet på strøm. Det fik jeg følgende målinger ud af:



    Som det ses er maskinen altså en meget kvik lille sag. Og det giver sig også til udtryk i den daglige brug. Maskinen har mere end rigelig med kræfter til at zippe filer, surfe og skrive samtidig. Det sørger den hurtige dual-core CPU for. Maskinen kan også fint klare at afspille en DVD film på det integrerede grafikkort. Jeg forsøgte mig også med et par spil, men det kom der ikke noget godt ud af. Maskinen er eminent som arbejdsstation, men det bliver aldrig en maskine du vil slæbe med til LAN-party.
    Asus W5Fe opleves ikke som en decideret larmende maskine. Men blæseren kunne tydelig høres på 5-6 meters afstand, når den bestilte noget.


    Den lille indbyggede 2.8” LCD til sideshow er et kapitel for sig selv. Det kan tændes selvom maskinen er slukket. Det kan udnytte SideShow funktionen der findes i Vista. Og man kan efter en smule konfiguration både tjekke mail og høre musik – uden at skulle starte maskinen! Se det er hvad jeg kalder smart! Sideshow funktionen har 1GB flash-ram til rådighed, hvilket skulle række til en del musik.


    Strøm
    For at måle strømforbruget på denne maskine, har jeg allieret mig med et Watt-meter fra Harald Nyborg. Indrømmet, det er ikke det mest præcise måleværktøj, men det vil give en god indikator for hvor meget strøm maskinen bruger. Forbruget er målt over 2 timer, hvor jeg så har taget yderpunkterne. Altså hvor højt og hvor lavt kunne jeg komme. Det gav mig følgende resultat:



    Og som det ses er maskinen altså super økonomisk i drift. Og det skyldes næsten udelukkende en ting. Nemlig det onboard grafikkort. Havde Asus W5Fe nu været udstyret med et ”rigtigt” grafikkort havde forbruget uden tvivl været noget højere.
    DjeavleN
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    16-07-2007 09:14:14
    Svar/Indlæg:
    2959/206
    Bare mig der gerne ville have set lidt mere om den Vista SideShow ting?
    Da det er hele grunden til bærbaren er lavet?


    freehelp
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    17-07-2007 07:26:27
    Svar/Indlæg:
    53/3
    Hm!
    Ja, jeg må igen tilslutte mig. Maskinen omtales som "bygget" til SideShow, og så kommer der ikke en dybdegående omtale af dette.

    Jeg vil nød rakke nogen ned, men anmeldelserne virker ikke særlig seriøse. Det er som "den skal bare overståes, så jeg kan nyde ""vejret""
    Konceptet er jo klokkeklart en maskine der er bygget til sideshow, så at det springes let og elefant over er sgu ikke optimalt.

    Hertil omtales flash RAM - henvises der til Robson eller hvad benytter Asus sig af.
    Alt alt for tynd til en innovation fra Asus.