Test: Pure Oasis DAB Radio

Lyd d.  06. juli. 2007, skrevet af @ngler 0 Kommentarer.  Vist: 10515 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Pure
DK distributør: Selek shop

Design

Det er lidt svært at tage stilling til Oasis’s design. På den ene side er der den hvide ”Jeg vil også være en IPOD” farve der giver et måske lidt anonymt udseende, men på den anden side, så er der detaljer som ellers kun ses på materiel fra hæren som fleksantenner og store gummiknapper som kan betjenes med den ene hånd imens den anden holder en kampklar pistol.

Det er nemlig her at hemmeligheden ligger med Oasis – på den ene side så kan den stå på køkkenbordet og se smart ud, men den kan også puttes i tasken og komme med på farten. 

For Oasis har en aluminium ramme (og vi snakker ikke aluminiumsfarvet plastik) hele vejen rundt. Faktisk er der på for-, bag- og undersiden også en stor gummiring som absorberer stød hvis den falder. Eller som Pure kalder dem, gummikofanger. Man kan dog undre sig hvorfor de så ikke er på alle seks flader, men kun de tre?? – det kan være noget med at de skal beskytte displayet…

For det ikke er nok til at give et råt look, så er volume, power og tune knappen også store gummibelagte knapper i moderigtigt grå farve (sagt af en tester siddende i sutsko, badeshorts og en stort t-shirt med Hardware-tests logo). Lidt gimmick er der blevet til, da rundt om den store powerknap er en grøn lysring der lyser når der lades / der er ekstern strøm på.

Ellers er der forskellige små knapper som INFO (viser informationer på displayet ; batteristatus, Radio info , musik type, Næste station, Klokken og dato, kanal (Mhz), Kbit Mono/stereo og signalkvalitet). Der er også 4 preset knapper, så man kan gemme sine ynglingskanaler. Menuknappen sørger for med følgende muligheder:

 

Stationsrækkefølge

  • Alfabetisk
    Favorit, viser de ti meste lyttede kanaler i rækkefølge (et hjerte i displayer viser det ved)
  • Aktive stationer – viser aktive stationer og inaktive stationer får et ?
  • Multiplex - Efter kvalitet (kbit)
  • Trim, fjerne inaktive stationer

 

LCD backlight

  • på, af og af efter 5 sekunder

Autotune

  • Automatisk søgning søgning i bånd III

Manual tune

  • Manuel

 

 

DRC value DRC (Dynamic Range Control) gør det muligt at høre lavere lyde mere tydeligt (det er stationen der bestemmer DRC niveauerne).

Af, fuld styrke, halv styrke

 

Software opdatering

Man kan opdatere firmware i radioen for at udvide funktioner.

 

Det som ellers kendetegner Oasis, er fire beskyttet (damp og støv) input/output huller, nemlig til ørebøffer (eller fx forstærker) og lyd in, begge i 3,5” minijack. Et USB stik, som desværre kun kan bruges til softwareopdateringer – kunne ellers være fedt med lyd via USB. Til sidst, et strøm/ladestik til det medfølgende adapter.

 

Displayet er med 2 linier af 16 karakterer med gult baggrundslys. Læsbarheden er rimelig, men ikke imponerende.

 

Antennen er af gummi og kan sættes fast på bagsiden når man er på farten.

 

Lyden leveres af en 4” stor fuldtone vandtæt højttaler i fronten. Umiddelbart er der to små bashuller på hver side, men ikke lige noget Pure har skrevet hvad er.

 

Da Oasis er ret tung så er det ret smart med et bærehåndtag i aluminium, noget der igen indikerer det er noget der holder. Faktisk overholder Oasis IP-64 standarden det betyder på dansk, støvtæt og plaskende vand (stænktæt). Så badeværelset er ikke forbudt område for Oasis. 

 


 

DAB

DAB står for Digital Audio Broadcasting og er en digital måde at sende radio på. Det gode gamle FM bånd er rigtig proppet med radiostationer. Derfor blev DAB en god løsning, da det modsat FM ikke er analogt og fylder betragtelig mindre end en FM radiokanal. Selve teknikken er en form for komprimering a la MP3 der bliver streamet , i Danmark typisk med 128Kbit/s. Den teoretiske hastighed er ca. 1,2Mbit/s

DAB kan give følgende fordele frem for FM (www.dabradio.dk)

  • et mange doblet udbud af programtilbud
  • en lydkvalitet, der afstemmes efter det aktuelle behov
  • at det vil være slut med forstyrrende støj fra nabokanaler samt ved bevægelige modtager

og - at det som en ekstra bonus oven i købet vil være muligt sammen med radiosignalet at overføre datainformationer i form af tekst og med tiden også billeder og video. Det kan f.eks. være informationer om næste nummer, eller lign.
Dækningen er dog ikke 100% endnu, men på kortet kan man se om der er dækning (fra dabradio.dk).