Test: Asus 8500GT Silent

Grafikkort, NVIDIA  d.  12. september. 2007, skrevet af JacobHL 8 Kommentarer.  Vist: 10117 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: ASUS
DK distributør: Rosenmeier.dk

Innovation/teknologi

-  En tak for store dele af innovasion/teknologi afsnittet skal lyde til Red_Martians

8500GT er som nævnt den absolutte bundskraber i nVidias serie af DirectX10 kort, dvs. 8xxx serien. Grafikkortet er baseret på G86 kernen, og har 210 millioner transistorer. Dette er omtrent svarende til en moderne dualcore-CPU.
DirectX10 kommer med den nyeste form for grafikbehandling kaldet Shadermodel 4.0. Den vil for alvor fjerne alle grafik-baserede beregninger fra CPU, hvilket så også betyder et mere belastet grafikkort, men reelt ingen CPU-begrænsninger længere. Dette skulle dog stadig være ensbetydende med endnu flottere effekter, da programmørerne får endnu flere muligheder med grafikkortet.

 


Grafikkortet har 256MB ram. Hvilket er en ganske fornuftig mængde i forhold til kortets yderligere specifikationer. Rammene er 128-bit DDR2 ram, hvilket betyder gammel teknologi, men samtidig betyder det også billig teknologi. Langt størstedelen af budget grafikkortene er baseret på DDR2 ram, så det er ingen hæmning

 


Det nye og spændende kommer til udtryk herover. Unified Shader gør at flere slags beregninger kan varetages af den samme del i chippen. Det gør absolut ikke chippen mindre, men til gengæld langt mere effektiv, da den altid vil være fuldt optaget. Unified shader kan kun bruges til effekter, og gamle ord som pipelines, ROPs osv. eksisterer stadig i bedste velgående.

8500GT kortet har kun 16 shader enheder – det er halvt så mange som storebroren 8600GTS og shaderne arbejder ved 900MHz.
Grafikkortet har 8 pipelines, dvs. den kan lave 8 beregninger af gangen, og den har 4 ROPs, hvilket betyder den kan skrive til 4 pixels af gangen. Det vil i praksis sige at grafikkortet kan lave to beregninger på hver pixel samtidig hvilket er en fordel på f.eks. vand hvor der er mange beregninger pr. pixel.


Derudover har nVidia indført en slags Hyperthreading kaldet GigaThread, som vi kender fra de gamle Intel Pentium 4 cpu'er. Grafikkortet kan arbejde med flere tråde ad gangen, og bliver dermed endnu mere effektiv.

G84-chippens rå ydelse testes herover. Det kaldes Fillrate, og beskriver hvor mange pixels den kan lave i sekundet. Vi har indtil videre ikke hørt noget om antal af pipelines endnu, men vores måling herover siger at chippen har 8 pipelines(8 pixels per hz) og 4ROPs(max 4 færdige pixels ad gangen). Det lyder som spildte kræfter, men mange effekter bruger flere pipelines ad gangen, og derfor vil det være spild af transistorer at sætte flere ROPs på. Da effekterne er flyttet over på den nye Unified Shader, er pipelines vigtigste opgave at filtrere overflader og lave skarpere billeder. Vi tester kun kortets evne til at lave overflader, og så har det 8 pipelines. Det vi ser er, at kortet faktisk får mere og mere rå ydelse, jo mere det bliver presset. Nu er det ikke sammenlignet med 8600GTS, men det er rimelig sikkert at antage at det her kort ikke kommer i nærheden af 8600GTS


I shadertesten kommer der noget mere gang på kortet. Og med 16 shaderunits ved 900Mhz burde man ikke kunne forvente det store. Og resultaterne taler næsten for sig selv. Godt og vel en tredjedel af 8600GTS, tegner det ikke godt – Især når man tænker på at unified shaders er et af DirectX10s helt store salgspunkter.


 

Yderlige egenskaber

  

 

 

 

 

  • PureVideo HD er nVidia’s ord for video-dekodning. Geforce8-serien har selvfølgelig Pure-video-egenskaber, der nu er blevet udvidet med en HD-betegnelse. PureVideo beskriver bl.a. muligheden for HD-dekodning der med det nye Digitale TV, HD-DVD’er og BluRay-Diske’er er muligt. Med Geforce8800 og 8600 er det også muligt at se AACS-beskyttet indhold (kopibeskyttede medier), der tidligere kun har været forbeholdt enkelte grafikkort. Pure-video HD udvider derudover med forbedret støjreduktion (HD noise reduction) og skarpere kanter (HD edge enhancement)
    Uheldigvis for netop 8500 serien er at HDCP understøttelse på grafikkortet ikke er et krav der stilles til producenterne, hvilket betyder at du ikke får et grafikkort med HDCP kopibeskyttelse med mindre du finder et kort der reklamerer med det.
    http://www.nvidia.com/page/purevideo_support.html
  • SLi De største nyere nVidia grafikkort understøtter SLi. Kort fortalt betyder det, at hvis man har et bundkort der er SLi-mærket kan man bruge to ens nVidia-grafikkort, og udnytte deres samlede kræfter på en skærm.

  • FSAA står for Full Scene Anti Aliasing, og er med til at give en fiktiv højere opløsning end det ellers ville være muligt. En egenskab der især er en fordel på fladskærme der kun har en til to ægte-opløsninger. 4x, står for 4 gange så mange pixels, og det giver sig til syne på skærmen som få eller ingen blinkende pixels, og ingen ujævne og hakkede kanter. Geforce8-serien har derudover flere typer. Den nyeste er CVAA, der udvider den gamle form til 8 og 16x uden at gå på kompromis med billedekvaliteten, og stadig med fornuftig ydelse.

     

     

  • Texture-Filtrering Er en egenskab der er på næsten alle grafikkort. Idéen er at man oprindeligt har opbygget computerspillene for den bedste ydelse. For at grafikkortet får mindst muligt at lave, er detaljerne ikke så fine dybt i billedet som forrest. Det gør at overgangene mellem de dele med færre detaljer op til dem med mange, bliver meget tydelig. Og problemet løses med filtrering. Det nyeste hedder Anisotrofisk Filtrering og kan bruges af praktisktaget alle grafikkort efter år 2000.
  • Quantum Effects En ny egenskab der kan lave Fysik-effekter sideløbende med grafikken, takket være den unified shader. Det gør at man reelt ikke behøver et Fysik-kort længere, men det vil også betyde at Fysik’en vil kunne sænke ydelsen på grafikkortet. Men klart et spændende tiltag. 

     

    Strømforbrug


    Strømforbruget er kun sat til max 41 Watt, og grafikkortet kræver ingen ekstern strøm. Derudover er det ikke det store at sige til strømforbruget, eftersom det ligger i den absolut lave ende.
  • riska
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    13-09-2007 01:37:24
    Svar/Indlæg:
    7241/274
    Ok rimeligt fedt oc noget godt vand på og et lille vmod så kunne det nok komme en del højere op


    o27
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    13-09-2007 09:00:26
    Svar/Indlæg:
    937/191
    Ok - no offence - men når det er klart for alle og enhver (og du selv nævner det flere gange) at dette er et kort beregnet til HTPC og ik meget andet hvorfor er der så ingen tests at dets egenskaber mht. HD DVD, BD etc.??

    IMHO en tynd og overfladisk "test" der ikke kan bruges til andet end vi alle ved - 8500 serien kan ikke bruges til gaming


    Thatorien
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    13-09-2007 12:27:37
    Svar/Indlæg:
    82/6
    Har selv sådan et kodt her, midlertidigt til pengene er et 8800XXX. Kører sgu fint nok, men for fanden hvor bliver det varmt.
    Enig med #2, lidt mere HTPC baseret tests... tak 🙂


    jmose
     
    Moderator
    Tilføjet:
    13-09-2007 18:38:48
    Svar/Indlæg:
    3863/538
    Jeg har faktisk det omtalte kort i en af ungernes maskiner...
    Til pengene er det jo et plus at det er lydløst - og det er faktisk ikke så tosset i en børnemaskine. Jeg overvejer egentlig også selv et af slagsen når engang jeg skal over på Vista...


    JacobHL
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    13-09-2007 18:55:45
    Svar/Indlæg:
    1776/116
    #2/#3 - jeg har desværre ikke haft hverken software eller hardware til rådighed, for at teste H.264 eller VC-1 afvikling(almindelig dvdafspilning er vist ikke så aktuelt mere, i vores moderne tider 😛).

    Jeg mener dog vi har fået et HDDVD drev, samt test-software(blev bla. brugt i HD2400/2600 testene), så jeg kunne forestille mig at dette på et tidspunkt blev inopereret i flere grafikkorttest - jeg lover dog intet, da vi vist kun har et enkelt HDDVD drev(og vi er jo flere der tester grafikkort).

    Jeg er ellers med jeg i at det kunne være en god ting at have med, men det kræver desværre også det rette udstyr.


    Emillos
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    13-09-2007 19:38:50
    Svar/Indlæg:
    14079/622
    JakobHL siger det meget godt. :yes:

    Faktisk er det lidt min skyld, at det endnu ikke er implementeret i vores tests, da jeg står for dette. Men grundet nogle tekniske problemer, og rimelig knap tid til at løse dem, er det endnu ikke sket.

    Men det kommer, det kommer!...


    o27
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    13-09-2007 19:38:53
    Svar/Indlæg:
    937/191
    Roger - super nice at "kritikken" bliver vel modtaget - way to go


    Thatorien
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    14-09-2007 14:08:52
    Svar/Indlæg:
    82/6
    Fatter dog slet ikke det overclock der er lavet i testen. jeg kan ikke få min i nærheden af dette ☹

    Tror nok lige jeg skal hjem og prøve igen i aften 😛