Funktioner
Vi skal naturligvis kunne komme i kontakt med TS-201 for at konfigurere yderligere mapper, brugere, serverfunktioner osv. Til det skal du bruge et styk internetbrowser - indtaste IP adressen i adressefeltet og tilføje port 6000.
Det lyder jo nemt, men desværre så vil min Firefox ikke være med til port 6000.
Hvis jeg nøjes med at skrive IP adressen uden portnummer kommer jeg fint nok ind på startsiden, men når jeg vælger en undermenu får jeg samme besked igen. Jeg er altså tvunget ud i at skulle bruge IE7. Det bekymrer mig lidt at Firefox tilsyneladende ikke vil lege med, for der står rent faktisk på pakken at den skulle være kompatibel, men det er muligvis bare et spørgsmål om at tweake FF lidt.
Som sagt - i gang med IE7, og her er ingen problemer.
Alle funktioner er tilgængelige her, og selv om det måske ikke er grafisk lækkert at se på, så fungerer det udmærket og tilvænningstiden er kort. Der er et væld af forskellige settings og det vil føre alt for vidt at gennemgå dem alle her, så jeg gennemgår kort et par af de vigtigste funktioner.
Web Side
Du har mulighed for at oprette og køre en hjemmeside direkte fra TS-201. Der er support for PHP og SQLite database. Det nemmeste er at tiløje mappen QWEB til dine netværksdrev og tilføje de filer du skal bruge.
Her er det startsiden index.html, der samtidig er guiden til hvordan man opretter en hjemmeside. det er måske ikke så genialt at lægge den som default side, da man jo automatisk vil lave en ny index side eller overskrive denne når man går i gang, og så er informationen væk. Men ellers er det jo bare at gå i gang, og når siden er færdig kan du køre den internt på dit netværk eller på internettet hvis du har en fast IP og et domænenavn.