Test og overclocking
Vores testsystem består af følgende:
Hardware
• Abit IP35 Pro
• Core 2 Duo E6300
• CellShock DDR2-1000
• 40GB SATA harddisk
• BFG 8800GTS 320MB
• OCZ Powerstream 600watt PSU
Køling
XSPC X2O Extreme, 12mm studser
Eheim 1250 pumpe, 1200L/t
Dual Heatercore radiator
Software
• Windows XP Pro med SP2
• PCmark05
• Avi.NET
• SuperPI mod.1.5 XS
• Aquamark3
• 3Dmark03
• Far Cry Regulator demo
• PREY timedemo
Systemtest
Vi lægger ud med en syntetisk test af systemets ydelse når det drejer sig om almindeligt forekommende kontoropgaver. Dvs. stort set alt andet end 3D spil.
PCmark05
Abit IP35 Pro scorer her ganske flot. Det lader til at der er kommet styr på bundkort driverne.
Talknusertesten er næste levende billede. 1mio. decimaler skal beregnes på tallet pi.
SuperPI 1M
En pæn tid, men dog ikke noget der adskiller IP35 fra pøblen.
Næste test er en konverteringsopgave. 1GB DVD film skal omsættes til Xvid format.
Avi.NET
Heller ikke her er der noget der for alvor trækker fra land. Tiden er helt på linie med det vi plejer at måle.
Så skal vi til 3D afdelingen. Vi lægger ud med en syntetisk test i 3Dmark03.
3Dmark03
Første mand over 29000 point, dog med Gigabyte lige i hælene. Ganske flot score.
Far Cry Regulator Demo
Far Cry testen ligger side om side med resten af feltet. Ikke meget mere at sige om det.
PREY Demo
I Prey demoen er det foreløbig kun ASUS fremragende P5K3 bundkort med DDR3 ram der har udmærket sig. Abit ligger side om side med Gigabyte.
Aquamark3
Og til slut en tur med Aquamark3 testen. Den er en anelse forældet men giver stadig et fint billede af maskinens grafiske ydelse. Og som det ses af grafen så ligger abit på linie med resten af feltet.
Så er der jo sådan set kun en test tilbage der vil kunne påvirke min pengepung i en positiv retning næste gang der skal handles bundkort. Kan den clockes ?
Overclocking
Abits uGuru BIOS fungerer fremragende. Og der skulle ikke så meget tweaking til før et fornuftigt resusltat var i hus. Maskinen var stabil på 510fsb både på SuperPI og PCmark05, og det er 100% sikkert min cpu der ikke vil være med længere. Jeg var langt fra at køre maksværdierne på de forskellige spændinger, men en øgning af disse bidrog kun til yderligere varmeudvikling. Normalt plejer de bundkort vi tester at lukke når vi runder 500fsb, men IP35 kunne altså holde skansen op til 510, hvilket tyder på en meget stabil strømforsyning omkring cpu'en.
Lad os se hvad det udmønter sig i af ydelse.
PCmark05
Clock for clock yder ABIT IP35 faktisk ganske fremragende, og en del bedre end konkurrenterne. Det er sjældent at vi kommer op i nærheden af 8500point. og også SuperPI testen viser at vi her har en fremragende performer i stalden.
SuperPI 1M
Imponerende nok er abit IP35 Pro over et sekund hurtigere end Gigabytes P35-DS3R. Det er meget, og det viser at abit har styr på teknikken.