Lyd d. 05. oktober. 2007, skrevet af Klavs S 0 Kommentarer. Vist: 7887 gange.
Creatives tilgang til hele højtalerområdet var klassisk, simpel og hamrende effektiv. Man opkøbte simpelthen en højtalerproducent (Cambridge) og købte dermed også en rigtig god mængde know-how. Det har givet sig udslag i at Creative har været med helt fremme på lydområdet for PC-højtalere og meget af dette har naturligvis dannet bund for virksomhedens øvrige højtalersystemer.
Dette gør sig naturligvis også gældende for TravelSound Zen V, der befinder sig på et marked, hvor det er nemt at falde igennem og mange gør lige præcis det. For det meste er der tale om docking-systemer, der kvalitetsmæssigt og lydmæssigt efterlader rigtig meget at ønske og i en tid, hvor iPod's har opnået gudestatus, så lukrerer mange producenter sig på at dette smitter af på ellers middelmådige produkter.
Creative har med TravelSound til Zen V (og Zen V plus) ikke de store muligheder for at få iPod-attituden overført, men lad os slå fast med det samme at det bestemt heller ikke er nødvendigt. TravelSound Zen V er ganske enkelt et rigtig godt spillende dock-system når alt tages i betragtning.
Systemet spiller meget dynamisk og meget præcist i forhold til hvad man ellers er oppe imod. Én af grundene til dette kan være Creatives brug af NeoTitanium enhederne, der er valgt på grund af deres lave vægt. Ifølge Creative gør disse at lyden kan afvikles hurtigere og at systemet dermed spiller mere dynamisk og vi må bestemt give dem ret. Systemet spiller dynamisk og uden tendens til at lyden bliver mudret eller sløret. På trods af dette spiller systemet stadigvæk med en fin mængde bas, selvom lyden er imod det stramme. Ønsker man mere bas er det oplagt at koble en subwoofer på via den eksterne udgang.
Andre review-sites har bemærket at lyden er god, men at systemet ikke spiller specielt højt. Efter et par uger med TravelSound Zen må jeg give dem ret i oplevelserne omkring den gode lyd fra et så lille system, men vi finder ikke lydstyrken udpræget lav. Derimod er vi glade for at Creative har valgt at begrænse lydstyrken til et niveau, hvor lyden ikke forvrænges eller kabinettet "synger med". Trods alt er der tale om et dock-system og ikke nogen erstatning for et rigtigt hifi-anlæg. Gør man sig dette klart, så får man rigtig fin lyd i dette system, der lydmæssigt ligger i den helt gode ende for dock-systemer i prisklassen.
Anmeld
Information