Test: Gigabyte GA-X38-DQ6

Bundkort, Intel d.  12. november. 2007, skrevet af DTU_XaVier 11 Kommentarer.  Vist: 21631 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: Nordisc Distribution

Test

 

Jeg står i den heldige situation for jer læsere at mit test setup indeholder både en QX6850 CPU og et sæt Corsair Dominator PC10000 RAM, så der rigtigt kan komme fart på.

 

Hardware brugt i testen:

CPU: Intel Core2 Quad QX6850
RAM: Corsair Dominator 2x1GB DDR2 RAM, PC2-10000
Køler: Scythe Mine
PSU: NorthQ 4775-500S 500W
GFX: Inno3D 8800GTX
HDD: Hitachi DeskStar 160GB og 320GB S-ATAII diske
BIOS: Version F6B

Til at sammenligne med har jeg følgende bundkort -

MSI P965-Platinum, baseret på Intel P965 Express chipsettet
ASUS Blitz Extreme, baseret på Intels P35 chipset (DDR3), RAM kører 666Mhz, 9-9-9-25

Vi har altså 3 forskellige bundkort, baseret på 2 generationer Intel bundkort, og endda et med DDR3 RAM.

Derudover har jeg også inkluderet resultater fra ASUS Blitz Extreme, med en Intel Core 2 Duo E6600, overclocket til 3Ghz, for at vise hvor stor forskel quad-core gør i de forskellige benchmarks.

Corsair's RAM er sat til den overstående indstilling, da det er denne der vælges som auto i BIOS.

Jeg har valgt at teste i:

 

  • SiSoft Sandra XII
    • CPU Floating Point test
    • RAM Bandwidth test
  • PCMark05
  • SuperPI, udregnes med 16 millioner decimaler
  • AquaMark3
  • 3dMark06

Disse er valgt, for at give et fornuftigt billede af ydelses-forskellene kortene imellem. Jeg har dog ikke lavet spil/3dMark-tests på alle bundkort, men da specielt GFX forbliver det samme igennem testene, mener jeg ikke forskellene vil være så store at verden umiddelbart går under. Fremover vil jeg naturligvis sammenligne med tidligere resultater.

Modsat normalen har jeg valgt at teste SuperPI med 16 millioner decimaler, da jeg mener at det her bliver nemmere at få øje på eventuelle forskelle på de forskellige kort i forhold til den mere klassiske test med 1 million decimaler.

Sisoft Sandra XII

Først nogen hurtige teoretiske målinger fra det velkendte SiSoft Sandra benchmark.

CPU

Her hænger Gigabyte godt med i toppen, kun overgået med et mulehår af ASUS' Blitz Extreme. Selv det "aldrende" P965 hænger godt med, dog er det stadig det langsomste af de tre.
Det kan tydeligt ses hvor meget ekstra rå regnekraft der ligger gemt i quad-core, når programmet kan udnytte det. Desværre sker det ikke så tit at programmerne kan dette. Desuden vil der være mange andre ting der spiller ind.

 

RAM

En nydelig lille trappe, hvor resultaterne med dual-core overraskende nok er et stykke foran sit quad-core modstykke, selv med samme indstillinger over hele linien. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men jeg kan forestille mig der har været nogen variabler der har spillet ind. DDR2-kortene sakker en tak bagefter, hvilket naturligvis skyldes DDR3 RAM's højere frekvens. Tabet er dog ikke så stort som man kunne frygte, hvilket igen skyldes at DDR3 RAM endnu arbejder med meget slappe (høje) timings.

PCMark05

Endnu en gammel kending, der smider en samling kontor-opgaver igennem møllen.

Her skal det hurtigt nævnes at der ikke er målt resultater med dual-core. Samtlige resultater er med quad-core processorer.

Her ser vi Gigabyte trække godt fra. Hvad dette helt præcist skyldes, ved jeg ikke, men en kombination af timings, RAM-frekvens og et godt chipset må kunne retfærdiggøre det.
Dette er også det tætteste vi kommer på en "real-life" benchmark i dag, og som sådan ser det godt ud for Gigabyte og X38-chippen i al almindelighed.

 

SuperPI

Enhver entusiast med respekt for sig selv bruger SuperPI mindst en gang imellem.
I denne omgang bliver der målt på 16 millioner decimaler af Pi, men selv dette skulle vise sig ikke at tage mere end at jeg kun nåede at lave lidt hurtig frokost.

Grafen er måske lidt misvisende, så her kommer resultaterne på skrift:

ASUS Blitz Extreme, E6600: 7 min, 45 sek
ASUS Blitz Extreme, QX6850: 7 minutter 50 sek
Gigabyte GA-X38-DQ6, QX6850: 7 min, 43 sek
MSI P965-Plat., QX6850: 7 min, 53 sek

Her er Dual-core så med igen, og SuperPI begynder at vise sin alder. Programmet er nemlig ikke mange-trådet, og udnytter derfor kun éen kerne.

Her ser vi, at Gigabyte trækker fra. Ikke meget, men synligt. Det aldrende P965-chipset begynder også at vige pladsen, men det er ikke det store der skilder de forskellige kort. Igen reddes de DDR2-ekviperede kort af deres lavere timings, der giver et godt ydelses-boost i SuperPI.

 

Aquamark3

Endnu en gammel hest, som trods sin alder stadig kan give et godt billede af systemets ydelse...

Over 169.000 points, så er der absolut ved at være knald på. Men Aquamark viser også sin alder, i det testen kun bruger éen kerne. For at få flere kerner på, går vi over i 3dMark06.

3dMark06

12600 points er for et system uden overclocking voldsomt hurtigt. Til sammenligning tager et system baseret på Gigabyte's eget P965-baserede bundkort og en E6600 overclocket til 3GHz, med samme grafikkort, testen til lige over 10.000. Den forøgede score kan man i særdeleshed takke quad-core processoren for.

 


 

Overclocking

 

 

I første omgang så det skidt ud for det kære bundkort, men en ny BIOS og lidt mere fifleri, fik det hivet op på respektable 480MHz FSB. Dette gav også et ganske fornuftigt boost i ydelse. Det er på linie med andre X38 bundkort vi har testet, og jeg forventer heller ikke mere, da min Quad i denne omgang "kun" er luftkølet.

 

Umiddelbart virker en forøgelse på 500 point i PCMark ikke som meget, men når man tænker på at vi næsten udelukkende har hævet FSB (CPU er hævet med 10%), så må det siges at være udemærket, og testen skal udelukkende fortælle noget om kortets evne til at håndtere høj fsb.

 

 

20.000 points mere ved at hæve FSB'en. Her er det så overclocking viser sit værd, og en sund ydelsesforbedring, der er til at tage og føle på, går vi aldrig af vejen for her på HWT.dk.

 

 

Forbedringen er lidt mere afdæmpet i 3dmark06, hvilket til dels skyldes at der stort set ikke blev ændret på de vigtige parametre, så som CPU-hastighed og grafikkort-frekvenser. Specielt GFX-overclocking vil give noget i denne test. Men lidt giver det da, og lidt har også ret, som vor mor altid sagde.

Eskimow
 
Overclocker
Tilføjet:
12-11-2007 21:02:48
Svar/Indlæg:
431/38
ARRGH de samme klamme kulører som altid, GIGABYTE FÅ STYR PÅ FARVERNE :no:


#2
CF
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-11-2007 21:53:50
Svar/Indlæg:
4689/105
#1 Netop, det er også den eneste grund til at jeg ikke valgte et P35-Board fra Gigabyte. Ser man bort fra at deres boards er grimme, så laver de jo ellers nogle fremragende bundkort.

Det lyder mærkeligt at X38-Boards ikke kan komme så højt op i FSB. Det er nok bare nogle bios-updates der skal til.


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
12-11-2007 21:56:06
Svar/Indlæg:
14079/622
Synes da ikke det er galt. 🙂

Synes det var meget værre, da de lavede et 975X med blå vintunneller. Det lignede noget fra BR legetøj, og larmede som en støjsuger. 😐


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-11-2007 22:51:11
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #3

Dem:
- ? Enig. Det var også noget af det mærkeligste. Endda også i forhold til sin tid 😕


DjeavleN
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-11-2007 03:53:47
Svar/Indlæg:
2959/206
Så igen, hvor meget ser man på sit bundkort til dagligt?


krikke
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-11-2007 05:17:32
Svar/Indlæg:
2335/16
#5 Nemlig. Nogen kigger åbenbart hver dag. 😛

#0
En ellers fin test,Jeg savner dog en oversætelse i afsnittet Specifikationer.
Da alle nu engang ikke er lige skrappe til eng. og slet ikke det tekniske.
Men okay som der også bliver skrevet, længe leve dovenskaben 😉


Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-11-2007 05:46:20
Svar/Indlæg:
6181/270
ville i da hellere have bundkortet i en lortebrun farve? 🤣

nice test


1holmes
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-11-2007 09:01:56
Svar/Indlæg:
1375/88
Det er en helt fin test. Når du er færdig med kortet, må du da gerne sende det til mig som en julegave. 🤣


jAMBAZZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-11-2007 01:16:05
Svar/Indlæg:
156/18
Til skribenten: Er du sikker på at Gigabytes LAN Teaming ikke blot er standard Teaming, dvs. til redundans; Dvs, de repræsenteres i OS'et som ét netkort, og går det ene netkort i stykker så tager den anden over? Cheers for en god anmeldelse ellers! Kom til at grine lidt hver gang der stod noget om CrAzY-CoOL-CooLiNg og HypER-QuaD-TrIplE-PhASE-POWER :D


DTU_XaVier
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-11-2007 02:31:47
Svar/Indlæg:
2786/120
#9, taget direkte fra Gigabyte's hjemmeside:

"Doubles the bandwidth
The GA-X38-DQ6 with Teaming functionality enabled allows the 2 single connections to act as a single connection for twice the bandwidth, improving overall throughput with lower CPU utilization.

Network fault tolerance
Prevents network downtime by transferring the workload from a failed port to a working port. "

Det kan selvfølgelig være jeg har misforstået det, og der skal sidde to LAN-stik i computeren, men princippet holder 😛


jAMBAZZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-11-2007 12:19:54
Svar/Indlæg:
156/18
#10, det lader til at man vælger enten-eller, lidt ligesom forskellen mellem RAID 0 og 1 🙂 Cool