Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: MSI
DK distributør: InterData

X38 chipset

 

 

Intel fik stor succes med P965 chipsettet, men en tilsvarende entusiastløsning kom aldrig. Her fortsatte Intel med X975, der på enkelte områder haltede lidt bagefter P965 (og G965). Med G33 og P35 har Intel lanceret en generation af chipsets og denne gang er der et entusiastprodukt med på paletten. Det drejer sig om X38, der efterhånden har været noget tid undervejs.
X38 er en entuasiastløsning og det er vigtigt at få med at X38 ikke bare er specialudvalgte P35 chips. X38 tilfører ny teknologi, hvor de to vigtigste områder uden tvivl er support for PCI Express 2 og support for 1333MHz DDR3 hukommelse.Netop 1333MHz DDR3 har været en uofficiel del af mange P35 baserede chipsets, men på X38 er understøttelsen helt officiel.
En sjov detalje er at Intel i deres materiale skriver om X38 at en såkaldt ”Overspeed protection” er fjernet. Der står intet nærmere omkring dette, men tyder naturligvis på at Intel har indbygget en form for begrænsning af clockfrekvensen i eksempelvis P35 chipsettet. Hvordan denne ”Overspeed protection” har virket og hvilke parametre den har målt ud fra er der intet om, men Intel vil uden tvivl gerne have at overclockerne indkøber X38 chipsettet frem for billigere løsninger som eksempelvis P35.
Omkring understøttelsen af FSB, så er dette naturligvis relevant for Core 2 processorer med 1333Mhz FSB, men der er også en anden detalje. X38 understøtter nemlig native alle 45nm baserede processorer, hvilket betyder den kommende ”Penryn”-familie. Penryn er et 45nm die-shrink af Core 2 arkitekturen, men med en række ydelsesforbedrende teknologier. Processornavnene ventes Intel at afsløre om kort tid, men indtil nu kendes de underkodenavnene Yorkfield (quad-core) og Wolfdale (dual-core). Langt de fleste P965- og P35-baserede bundkort skulle virke fint med 45nm processorerne, men det kan være at disse skal BIOS-opgraderes inden dette indtræffer. Med X38 slipper man for dette, da det er et krav til bundkortproducenten af supporten er på plads.
Men den vigtigste feature på X38 må nok siges at være supporten for PCI Express 2.0. PCIe 2.0, som specifikation oftest vil blive betegnet, er – ikke overraskende - en videreudvikling af PCI Express 1.1.  PCIe 2.0 vil først og fremmest være fuldt ud kompatibel med alle eksisterende PCI Express baserede grafikkort, hvilket bestemt er positivt. Man slipper altså for problematikken, da man overgik fra AGP til PCIe.
 

 

PCIe 2.0 fordobler båndbredden fra 2.5Gb/s til 5Gb/s, hvilket naturligvis hæver loftet for kommende grafikkort. Endnu er der ingen grafikkort, der til fulde har udnyttet begrænsningerne i båndbredde på PCIe 1.1, men det er kun et spørgsmål om tid.
I X38 chipsettet har valgt at hoppe med på dual PCIe X16 vognen – man fristes til at sige endelig. NVIDIA har tilbudt dette i lang tid, men nu kommer Intel altså med samme teknologi. Et PCIe X16 slot giver mulighed for at overføre 16GB/s (8GB/s hver vej). Begge PCIe X16 slots er koblet til direkte via Northbridgen, hvor NVIDIA i lang tid koblede det ene PCIe X16 slot til via Southbridgen og lod deres interconnect imellem North- og Southbridge stå for den videre kommunikation. At begge PCIe X16 forbindelser kører via Northbridgen skulle i teorien være det hurtigste, men det har været svært at påvise et mærkbart ydelsestab i NVIDIA’s løsning.
Fakta er dog at Intel med dette tiltag giver CrossFire teknologien endnu bedre udfoldelsesmuligheder end tidligere og endnu er SLI ikke understøttet. Intel har dog fremvist et pre-produktions setup med X48 chipsettet, der benyttede tre NVIDIA grafikkort, så det kunne tyde på at X48 bliver den endelige sammensmeltning af SLI og Core arkitekturen.
 


Imens Northbridgen er fyldt med teknologier, så har Intel valgt at holde igen og benytte den kendte ICH9 Southbridge til X38. ICH9 så vi først på P35 chipsettet og det er en ganske gedigen Southbridge.

Intel har udvidet fra 4 til 6 S-ATA porte i ICH9 og denne gang er der nu også inkluderet understøttelse for eSATA i chipsettet. eSATA giver stor fleksibilitet og vi vil uden tvivl se eSATA på en lang række produkter. Således har MSI med deres P35 Platinium lavet et bundkor, hvor der er fire SATA forbindelser til chipsettet på selve PCB’en og så to eSATA forbindelser på bundkortets I/O-panel.

USB 2.0 er stadigvæk standard, og 12 USB 2.0 porte vil være at finde i chipsettets Southbridge. PCI understøttes stadigvæk og det samme med PCI Express, hvor chipsettet understøtter 6 PCI Express x1 forbindelser fra Southbridgen. Det er vigtigt at bemærke at selvom X38 chipsettet tilbyder PCIe 2.0 så er dette kun i de to X16 forbindelser til Northbridgen – i Southbridgen er det stadigvæk PCIe 1.1 som hersker. Dette er nu også helt fint, da man indtil videre ikke behøver mere båndbredde her. Med rygterne om triple-grafikkort setup fra både AMD og NVIDIA, så kan dette dog ændre sig.

Intel’s High Definition Audio kører videre i ICH9 og vi får også Gbit LAN. Dual Gbit LAN vil Intel ikke tilbyde, men mange producenter tilbyder naturligvis dette via en tredjeparts controller.
 
Tak til Klavs S for afsnittet om chipset
 
M@rty_Mcfly
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-12-2007 07:59:52
Svar/Indlæg:
243/52
Det er sgu et et lækkert bundle der er med. 🙂 men prisen er sgu hamper ifølge side 9 😲 " Pris - 31900kr koster hele herligheden, og det er næsten hvad man kan forvente af et high-end X38 kort. "


mp_3
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-12-2007 08:30:13
Svar/Indlæg:
3588/418
Ja, 31900 kr. er lidt mange penge for et bundkort 😀


Claus35
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-12-2007 08:36:45
Svar/Indlæg:
5410/123
#1 + #2 Ikke for en kender 😉 32k er jo intet, hvis bundkortet VIRKELIG! er godt 😉 Men så skal den sgu også kunne lave kaffe 😛


DARKEST
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-12-2007 20:12:35
Svar/Indlæg:
9/3
Jeg må sige at det medfølgende X-Fi lydkort er et fremskridt såfremt det falder i køberens smag. Det vil sikkert højne lydkvaliteten en hel del. I det hele taget er lydkortets betydning blevet meget undervurderet, idet det jo er nemt at bruge det som allerede findes onboard. Måske er det også lige meget for de fleste.
Det er interessant at se, at selv langesommere DDR2 kan hamle op med DDR3. Det giver vel derfor ingen mening at købe det testede bundkort med nutidens DDR3 priser, men det kan bundkortet jo ikke gøre for.
Hvis man hungre efter det nye X38 chipset kan jeg anbefale Abit IX38 QuadGT fornyelig anmeldt af HWT her: http://hwt.dk/literaturedetail... . Det er svært at sige negativt om dette bundkort på nær at der ikke er noget 'bling' med, men til godt 1500,- og ingen udgift til DDR3 er der rigeligt til overs til lydkort. Ja, også til en telefon hvis man skulle have trang til at skypefonere 🤣