Lyd d. 17. august. 2005, skrevet af Polarfar 0 Kommentarer. Vist: 3333 gange.
Mit hi-fi hjerte frydes ved synet af træ – rigtigt træ – på et sæt PC-højttalere til en plovmand. Selve kabinettet er lavet af MDF plade, og beklædt med lakerede sidepaneler af lyst træ. Jeg er ikke botaniker nok til at kunne genkende træsorten, men kønt ser det ud.
Frontbeklædningen kan afmoteres, og bagved gemmer sig en
Den højre højttaler indeholder forstærkeren på beskedene 2x8watt RMS. Der er tilslutninger for to samtidige apparater, og man kan således have sin PC sat til, og samtidig bruge den anden til sin MP3 afspiller eller lign. Man skal dog lige være opmærksom på at input A har et filter indbygget der fremhæver diskanten med op til +9dB. Hvorfor nu det ? Selvom en rigtig audiofil nok vil rynke på næsen af den slags utidige indblanding i lydbilledet, så er det efter min mening ganske anvendeligt når man hører musik ved lav lydstyrke, ellers lyder musikken ikke særlig dynamisk, men nærmere lidt som en gammel transistorradio.
Input B er således helt uden indblanding, og det udvider pludselig målgruppen til også at omfatte dem, der sidder og roder med at lave musik på PC’en. Her er der mulighed for at bruge R1000 som en såkaldt nærfeltsmonitor, hvor man har det rene lydbillede uden ekstra effekter eller EQ af nogen art – perfekt til hjemmestudiet.
Der er desuden mulighed for at justere Volume og Bas på forstærkeren. Under forstærkeren sidder et par klemmer for tilslutning af venstre højttaler. En billig løsning, og for så vidt OK, men den medfølgende sort/røde ledning er lige en tand for skrabet/tynd efter min mening, men den kan man jo så bare udskifte til noget lidt kraftigere kabel hvis man føler for det.
Selve tilsluningen er som på ethvert andet sæt højttalere til din PC, jackstik i PC’en og et par phonostik i den anden ende ( i input A eller B ) og så man kørende.
Anmeld
Information