Layout / Design
Det er blevet tid til at tage et nærmere kig på kortets ydre. I modsætning til det tidligere testede kort fra Asus, minder denne køler mere om dem, vi før har set på de store dualslot-kort fra nVidia.
Det er ærgerligt, at de kun har sat øjnene fra damen på køleren. Hun har ellers et godt glimt i øjet - mon det kan være et hint om den ydelse, vi senere skal teste?
Flot er det, men også meget stort.
Fra denne vinkel kan man meget tydeligt se strømstikkene. Netop strømstikkene skal man være lidt opmærksom på, men det kommer der mere om senere.
Meget tekst behøves der vist ikke til dette billede.
S-VHS og dual-DVI. Det ligner en genudsendelse. Læg mærke til, at kortet er dualslot.
Sådan ser kortet ud bagfra. Nederst er det et Club3D 2900GT.
Som man kan se, er 3870 X2'et langt fra et lille kort. Rent længdemæssigt skulle det være nogenlunde samme størrelse som fx 8800 Ultra.
Så er der lige det der med strømstikkene. Der sidder 1 stk. 6-pins PCI-e strømstik og 1 stk. 8-pins på det. Begge stik skal tilsluttes, før kortet fungerer. Imidlertid kan man dog sagtens tilslutte 2 stk. 6-pins PCI-e stik og så få det til at fungere fint. Hagen ved det er, at man ikke kan overclocke kortet uden, at det specielle 8-pins stik er sat til. Man skal også lige være opmærksom på, at det ikke er samme type 8-pins stik, som man bruger til motherboards! Dette punkt har jeg beskrevet videre under overclockingsdelen.
Temperaturer og støj
Støjen fra dette kort er ikke belastende under idle. Selv med min kabinetside afmonteret er det ikke noget, der irriterer mig det store. Til gengæld kan kortet godt præstere en del flere dB under full load! Dette problem er dog nok til at leve med, da det vel er de færreste, der spiller uden lyd til.
Temperaturene var jeg meget spændt på. Vi endte med 47 grader idle og 79 grader under load. Disse temperaturer lægger sig meget op ad 8800GTS-kortet, som har en køler meget lig den, der er på dette X2-kort.
Således faldt det ud.