Chipset nForce 750i
Næste generation af grafikkort er over os, og ud over at der er kommet ekstra millioner transistorer i GPU'erne, så er interfacet til bundkortet også blevet opdateret til PCI express 2.0. Samtidig er Intel på gaden med 45nm cpu'er, der igen ændrer specifikationen for hvordan et bundkort skal konstrueres. Hvad gør man som producent når udviklingen overhaler ens højt berømmede high-end chipset. Enten så udvikler man noget nyt fra bunden, eller også ændrer man layout og monterer en controllerchip på det eksisterende så det bliver kompatibelt. 750i chipsettet er et eksempel på sidstnævnte.
Man har indsat en nForce200 PCIe brochip mellem nordbroen og grafikportene. Samme system er brugt på storebror 780i , men her har man amputeret nF200 chippen til kun at have 16+8 lanes i stedet for en fuld 2x16. Det er her man skal have tungen lige i munden, for der er den dobbelte båndbredde til forskel mellem PCIe 1.1 og 2.0 standarderne. 750i SPP nordbroen er i virkleigheden en 650i SPP, der som udgangspunkt kun har understøttelse for 16 lanes af den gamle PCIe 1.1 type.
Selv om 750i nordbroens grafik interface kører hurtigere end på 650i, så er der blot tale om 650i chips der er blevet speedet op til en højere linkhastighed. For at få 650i chippen til at følge med nF200 broen har man hævet linkboost hastigheden så båndbredden kommer op på et acceptabelt niveau omkring 14.4GB/s. Der er stadig langt op til de 24GB/s der potentielt ligger nF200 chippen, men ser man på hvad dagens high-end grafikkort bruger af båndbredde så kan det godt forsvares. Et 8800GTX Ultra bruger båndbredde svarende til 6 lanes, og der går nok et stykke tid endnu før 8 PCIe 2.0 lanes bliver en begrænsende faktor.
|
X38 |
780i |
750i |
FSB |
1066/1333 |
1066/1333 |
1066/1333 |
RAM |
DDR2-800
DDR3-1333
|
DDR2-800 |
DDR2-800 |
PCIe 1.1 |
0 |
2 |
2 |
PCIe 2.0 |
32 |
32 |
24 |
GRAFIK |
Crossfire
2x16 lanes |
SLI
3x16 lanes |
SLI
2x8 lanes |
Chipset link |
DMI |
HT |
HT |
Link |
2GB/s |
8GB/s |
8GB/s |
Sydbroen er en gammel svend efterhånden. 750i MCH er et andet navn for nForce 430 chippen, og ser man på havd den understøtter ift ICH9 fra Intel og 780i så kan man godt se at den halter lidt bagefter. En sjov detalje er at den stadig har understøttelse for to IDE kanaler, noget alle andre chipset for længst har enten skrottet eller begrænset til 1 kanal, til fordel for flere SATA porte.
|
ICH9R |
780i MCH |
750i MCH |
SATA 300 |
6 porte |
6 porte |
4 porte |
AHCI |
JA |
NEJ |
NEJ |
PCIe 1.1 |
6 lanes |
28 lanes |
0 lanes |
NCQ |
JA |
JA |
JA |
Raid 0/1/0+1/5/10 |
JA |
JA |
JA |
Matrix Raid |
JA |
NEJ |
NEJ |
PATA / IDE |
0 drev |
2 drev |
4 drev |
Audio |
8 ch. |
8 ch. |
8 ch. |
HD Audio |
JA |
JA |
JA |
Ethernet |
Gigabit |
Gigabit |
Gigabit |
USB 2.0 |
12 porte |
10 porte |
8 porte |
750i MCH har ingen PCIe kanaler, men ellers ser det faktisk ganske fornuftigt ud, og 750i chipsettet kan meget vel gå hen og blive en dræber i budgetklassen.
Tak til Polarfar for afsnittet om 750i