Introduktion
Navnet DeLock er nyt i mine ører. Men det skal ikke ligge dem til last. DeLock er en producent der primært beskæftiger sig med perifære produkter. Forstået på den måde at de mest laver produkter, der kan opfattes som tilbehør. Sortimentet omfatter blandt andet Bluetooth-produkter, kortlæsere, USB-adaptere - men også små DVB-T antenner og USB-Hubs.
Fælles for DeLock's produkter er at de næsten alle benytter sig af USB 2.0-porten, hvilket efter min mening især sigter på bærbar markedet. Men dermed ikke sagt at man ikke kan benytte produkterne på sin stationære, det står selvfølgelig en frit for.
Idag skal vi kigge nærmere på en ekstern 2.5" harddisk-boks, men ikke en hvilken som helst en. Denne boks har nemlig betegnelsen RFID, som står for Radio Frequency IDentification. Med andre ord... en fjernbetjent harddisk boks. Inden vi ser på selve kassen tjekker vi lige specifikationerne.