Test: Satzuma Boogie Ball

Diverse d.  14. december. 2008, skrevet af Mino 2 Kommentarer.  Vist: 4681 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Hasee.dk
DK distributør: MM distribution

Gadgetmania Del 3

 

Vi er nået til tredje del i vores gadgetmania serie, og denne gang skal vi lige smide noget disco musik på playlisten, inden vi går igang.

 

 

Satzuma har i denne omgang lavet en såkaldt Boogie Ball, som vi andre sikkert vil genkende som en disco kugle. På kassen har vi som altid "U Should B working", men derudover har de valgt at citere en rimelig kendt sang fra den tid, nemlig Blame it on the boogie fra Jackson 5. "Don't blame it on the sunshine, don't blame it on the moonlight, don't blame it on the good time, blame it on the boogie".

Vi pakker kuglen ud af kassen, og smider den i et USB stik. Den kan passe ind i hvilket som helst USB 1.1 stik.

 

 

Kuglen kræver ingen software eller lignende for at køre. Rent faktisk skal den bare have strømmen fra USBen, for at den kan tændes.
Kuglen er lavet i gennemført plastik, og inde i midten af kuglen sidder der en diode, som så lyser de farvede ruder op, når man tænder for dyret. Nede i den sorte fod sidder et hjul, som får kuglen til at dreje rundt, men da vi har med et discount produkt at gøre, er der ikke ligefrem gjort meget for støj reduktion, så det første man bemærker, når man tænder den, er hvor meget den larmer. Der skal faktisk skrues pænt meget op for musikken, for at den ikke laver et irriterende BZZZZZZZZZZ, som man rimelig hurtigt bliver træt af at høre på.

 

 

Når kuglen er tændt, ser den ud som på billedet ovenover. Den drejer rundt, og forskellige farver lys står ud i rummet. Hvis man sætter den såkaldte titel melodi på, og skruer op for musikken, ja så er den da egentlig meget hyggelig, hvis man skulle holde en lille fest. Dioden inde i kuglen er dog ikke vildt skarp, så der skal ikke ret meget lys til, for at den bliver meget anonym.

 

 

 

Satzuma har masser af gadgets at vælge imellem, og dette er desværre nok ikke den aller sjoveste af slagsen. Den er meget hyggelig, hvis man skal holde en lille fest, og gerne vil have et billigt grin, over at se fætter Dennis danse rundt med en stol i armene, men derudover er der ikke ret meget hylende morsomt over den. Den kan erhverved hos SHG.dk for DKK 99,- hvilket sikkert er meget passende prismæssigt. Men grundet den noget lave underholdningsværdi, kontra prisen, må vi desværre i denne omgang nøjes med at tildele 1/5 nissehuer.

 

 

DuckHunter
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-12-2008 11:46:38
Svar/Indlæg:
1889/115
Enig. Min fætter har sådan en der, og nøj vor en irrterende BZZZ! 😐
Man bliver idiot!

Men sjovt med jeres Gadget tests. Lav endelig flere af dem! 🙂


Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-12-2008 21:08:23
Svar/Indlæg:
6181/270
Kunne vi en ikke få et lille videoklip så vi kan se den i drift?