Test: Mole in a hole

Diverse d.  20. december. 2008, skrevet af Mino 6 Kommentarer.  Vist: 4894 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Hasee.dk
DK distributør: MM distribution

Gadgetmania Del 4

 

 

De fleste husker sikkert de gamle spil, som florerede på diverse markedspladser og lignende. "Mole in a hole" er et gammelt spil, hvor det gælder om at nakke nogle muldvarper så hurtigt som muligt. Den gamle version ville typisk være et bræt med nogle huller, og udstyret med en hammer-lignende genstand, skulle man så slå nogle muldvarper i hovedet, når de kiggede ud af hullerne.

Satzuma har selvfølgelig lavet dette til en USB gadget, og vi kigger lidt på hvordan de har klaret denne opgave.

 

 

Gadgetten kommer som sædvanligt i gennemsigtig kasse, med den traditionelle "U Should B working" skrevet på kassen. Vi åbner og kigger indeni.

 

 

Inden i kassen finder vi så spillet, og der er sådan set ikke rigtigt så meget andet at hente. Der følger selvfølgelig en lille brugsanvisning med, men derudover er det egentlig bare at sætte spillet i en hvilken som helst USB 1.1 port på computeren, og så er den klar til brug.

På spillet sidder der nogle små knapper. Længst til venstre sidder en knap med 3 settings. Off, 30s og 60s. Det er her man slukker for den, men det er samtidig her, man bestemmer om en runde skal vare 30 eller 60 sekunder.
På den midterste knap kan man vælge om man vil have en lille demo, eller om man gerne vil spille normalt. "Try me" og "Normal" er valgmulighederne.
Den lille skærm er lavet, så man kan følge med i hvad score man har formået at opnå, så man kan sidde og "battle" hjemme i stuerne.
Yderst til højre starter og stopper man så spillet. Når man spiller spillet, skal man dog passe på ikke at komme til at ramme denne knap, for så stopper spillet altså. Dette kommer vi lige ind på lidt senere.

Under spillet sidder 4 sugekopper, så man kan klistre den fast på bordet. Dette opdagede undertegnede selvfølgelig først efter at have testet den, så den skøjtede rundt under hele testen.

Spillet er lavet i 100% plastik, men det er jo ikke ligefrem noget nyt, med disse små søde gadgets.

 

 

Når spillet er startet, lyser de små hoveder op et efter et, og så er det om at være hurtig. Man skal nå at trykke på dem, inden de stopper med at lyse igen. Det lyder måske vildt nemt, men spillet kører i 3 intervaller, hvor den først starter stille og roligt ud, for derefter at sætte tempoet op 2 gange. Til sidst skal man godt nok være rap på fingrene, og jeg kan da afsløre at min rekord er 68 på 60 sekunder, så dem der vælger at erhverve sig den, har noget at gå efter.

Jeg forestiller mig et ufatteligt morsomt ølspil her.

 

 ELLER

 

Hvad gør man hvis man ikke lige har 700- 800 kr. til et alkoholmeter? Man erhverver sig selvfølgelig denne gadget, for der er ingen tvivl om at alkohol kan have en mærkbar virkning på ens præstationer. For at illustrere dette, har jeg lavet en lille film. Og til dem som efterhånden kender mig som skribent, ja..så skulle der selvfølgelig også laves lidt sjov med denne gadget. Det er også her vi støder på problemet med "Start/Stop" knappen.

 

[VIDEO=25]

Husk lyd 

 

Første gang jeg tændte for denne gadget, sad jeg og grinede højlydt, for det er sgu morsomt at lege med denne lille sag. Der er kæmpe underholdningsværdi i denne gadget, og den kan ikke alene underholde børnene, men samtidig appelere til barnlige sjæle. Produktet kan erhverves hos SHG.dk for DKK 149,- hvilket egentlig ikke er galt, for en gadget man kan more sig så meget over. For dette, fortjener Satzuma 4/5 nissehuer, og eneste grund til den ikke får maksimum, er fordi den prismæssigt, ikke er blandt de billigste på markedet.

 

 

 

Rasmus66
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-12-2008 00:08:56
Svar/Indlæg:
8762/174
Hvorfor for jeg bare nogle helt andre tænker i hovedet når jeg høre den lyd den siger når man trykker sådan en mole ned 🤡

Men nice lille sag 😀


mathiasm87
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-12-2008 12:29:59
Svar/Indlæg:
626/77
hehe den er satme da fed.. tror jeg skal have mig sådan en.. lige hvis man keder sig lidt...


Sdammads
 
Superbruger
Tilføjet:
20-12-2008 13:40:45
Svar/Indlæg:
1037/59
Kan huske at jeg købte den til min ven i konfirmationsgave. 😀
Kæft det var grinern, hvis sad bare og legede med den. Den er utrolig sjov. 🤣


DuckHunter
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-12-2008 14:31:37
Svar/Indlæg:
1889/115
Troede det var forbudt at drikke i arbejdstiden. 😀 🤡


Mino
 
Overclocker
Tilføjet:
20-12-2008 14:36:56
Svar/Indlæg:
278/73
Nej da, her på Hwt får vi ofte 6 guldøl tilsendt sammen med produktet...på den måde slapper vi mere af, når vi skriver.

Vi overvejede at gå over til vodka, men sidst vi prøvede det, endte Cornerrage i havet med et kabinet, så det tør vi ikke mere!

🤡


phgn99
 
Superbruger
Tilføjet:
20-12-2008 17:06:47
Svar/Indlæg:
722/67
Rigtig fed film du fik lavet dig der mino 🤣 🤣 🤣 🤣