Introduktion
Edimax er et Taiwanesisk firma, som producerer alle slags netværksprodukter. Selv om Edimax har hovedsæde i Taiwan, er de med afdelinger i blandt andet Rusland, USA, England og Frankrig ganske internationale, og godt repræsenteret med ca. 750 ansatte.
Edimax blev grundlagt tilbage i 1986, hvilket gør dem til en af de ældste producenter af trådløst udstyr på markedet. Ganske vidst er de ikke helt så kendte som f.eks. Linksys eller D-Link, men generelt synes deres produkter at være gode. Vi får se om, dette også gælder for dagens testobjekt.
Vi skal i dag se nærmere på en trådløs router baseret på 11N MIMO teknologi, som er topmodellen i Edimax nMax-serie. Tidligere har vi haft modellen BR-6504N til test, og det bliver spændende at se hvordan på forskellene de to imellem.