Test: Sennheiser CX 400

Test

Design er trods alt ikke det vigtigste for et par høretelefoner, det vigtigste er selvfølgelig hvordan de lyder, og det skal testes nu. Siden jeg modtog hedsettet har jeg brugt det til at høre musik og radio på, mens jeg har cyklet og kørt i tog. Jeg har også brugt den sammen med min bærbare.

Daglig brug

Selve øreproppen sidder faktisk rigtig godt i denne testers ører, og In Ear designet gør desuden, at de ikke falder så let ud af øret som almindelige høretelefoner nogen gange har en tendens til at gøre. Headsettet er meget let, og kombinationen af dette samt et flot design gør det til en fornøjelse at rende rundt med det i hverdagen.

Da selve højtaleren sidder inde i øret, bevirker det at der er en rimelig støjdæmpning fra omverdenen. Hvis man skruer for højt op, kan det derfor være lidt risikabelt at bevæge sig ud i trafikken, da man ikke kan høre så meget.

Lyttetest

Mens jeg har brugt headsettet har jeg selvfølgelig hørt en masse musik, men nu vil jeg udvælge et par numre og virkelig lægge mærke til hvordan detaljerne i lyden er. Til testen har jeg valgt følgende numre:

• The Storm - Lullaby
• TV2 - Randers Station
• Basshunter - Hallå Där
• Three Doors Down - Fathers son

Alle fire numre klarer CX400 rigtig godt, alle tonelejer bliver gengivet utroligt godt og klart, og bassen føles stor og fyldig og mister på intet tidspunkt pusten. Den kraftige bas kan måske virke en smule for meget for nogen, men det er jo en smagssag. På visse passager kan der være en lille tendens til ubalance i bassen og mellemtonen, men det er i småtingsafdelingen, og ikke noget som for alvor kan rykke ved det samlede lydbillede. I forhold til Icemat In:Ear er der en hørbar forskel, og specielt ved numre med meget bas er CX400 en klar vinder af de to.