Introduktion
Når jeg nu efterhånden har prøvet både Asus, Gigabyte og DFI x58 boards på min I7 920 DO, besluttede jeg mig, at give Evga en tur. Alle de boards jeg har prøvet indtil videre, er stoppet ved 225-230 blk. Så det bliver spændende at se, om Evga kan klare lidt mere.
EVGA Corporation er en prisbelønnet virksomhed, der producerer NVIDIA-baseret computerhardware af forskellig slags, samt Intel-baserede bundkort. EVGA blev grundlagt i juli 1999 og har i dag hovedkvarter i Brea, California, USA. Således er EVGA en af de "nyere" spillere på hardwaremarkedet, men har formået, at slå sig og sit navn grundigt fast med de produkter de fremstiller.
EVGA's produkter omfatter NVIDIA-baserede referencebundkort, grafikkort, fabriksoverclockede grafikkort og tilbehør. Andre produkter, såsom specialiserede VGA-kølere, VGA-vandblokke, og non-reference NVIDIA-baserede motherboards er at finde i EVGA's produktsortiment. I 2009 frigav EVGA bundortet X58 Classified, som er et specialiseret bundkort NVIDIA NF200 chipsæt. Kortet er Intel X58-chipsæt baseret og indeholder med mange overclocking-venlige funktioner. EVGA har længe været kendt, for at være ret "fremme i skoene" og i september 2009 udgav EVGA verdens første 4-vejs SLI bundkort, som tillader op til 4 NVIDIA GTX -285 GPU'er i SLI-konfiguration
EVGA er også vært for et offentligt forum rettet mod computerentusiast brugergruppen. Dette forum frekventeres af EVGA's ansatte, og er modereret af håndplukkede medlemmer af forummet
EVGA afholder endvidere en månedlig konkurrence, hvor alle der besøger webstedet kan deltage. Deltagerne skal besvare en række spørgsmål i forbindelse med aktuelle begivenheder i computerindustrien, IT-produkter, mv. og kan derved vinde forskellige præmier.
Det var så lidt om EVGA. Lad os straks gå til afsnittet "Chipset"...