Introduktion
Når samtalen falder på firmaet Cooler Master, forbinder mange i computer-kredse det med produkter inden for flere kategorier såsom; køling, blæsere, mus, notebook tilbehør, strømforsyninger og kabinetter.
I denne omgang skal vi kigge på et kabinet fra deres HAF-serie – High Air Flow. Dette kabinet efterfølger det meget populærere HAF 932.
HAF-serien henvender sig til den mere entusiastiske del af computerbrugerne. Nogle vil kalde den del for nørder eller drengerøve, mens andre (sædvanligvis dem selv) vil sige at de bare går mere op i at have noget isenkram, der giver god ydelse og ser cool ud.
I denne test skal vi se om den nye HAF model leverer varen ligeså godt som den ”gamle” model.
Cooler Master er et firma der har sine rødder i Taiwan og begyndte i 1992 med at producere computer-køleløsninger til oem- og retailforbruger. Firmaet har lige siden begyndelsen haft en ambition om, at levere markedets bedste produkter og deres motto stemmer meget overens med denne vision:
"INNOVATION, SPEED & CUSTOMER SATISFACTION"
På næste side tager vi hul på testen med et førstehåndsindtryk og et kig på specifikationerne.