Test: CM Digiscribble

Styre-enheder d.  17. maj. 2008, skrevet af Mads321 7 Kommentarer.  Vist: 15528 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Hasee.dk
DK distributør: Computermester.dk

Layout / Design

 

Vi skal se nærmere på designet af vores højteknologiske kuglepen.

 

     

CM digiscribble er lavet i hård plast og ligner ikke ligefrem noget designet af Parker eller Cross. Den er sort over det hele, med undtagelse af et grønt logo af en krussedulle på proppen, samt en lille sølvfarvet ring omkring midten. I modsatte ende af der hvor proppen befinder sig, er pennen en smule trykkere. Det skyldes at batterierne er placeret her, som man får adgang til, ved at dreje hætten af.

     

Fjerner vi proppen kan vi se selve hovedet på pennen. Den er en smule tykkere end man måske kan være vant til, men det gør den samtidig også mere ergonomisk og mere smertefri at bruge i længere tid ad gangen. Selve spidsen på stiften er samme standard størrelse som på en helt almindelig kuglepen.

Et stykke oppe på pennen sidder der en aflang knap, der bruges som venstre muse-tast når pennen bruges som mus på computeren. Noget der er værd at bemærke her er at knappen giver en rasle-lyd fra sig, og selv om proppen sidder på er det forholdsvist tydeligt at høre når man løfter pennen fra bordet eller skriver i et raskt tempo.

Modtageren er en nødvendighed for at bruge pennen. Det er altså ikke nok kun at ha' pennen med i lommen, modtageren skal faktisk også placeres på en bestemt måde, hvilket vi kommer nærmere ind på under testen af dette produkt. På modtageren sidder en enkelt knap som bruges til at tænde og slukke for den, og til at fortælle pennen at man er gået igang med noget nyt. Den skal altså trykkes på hver gang man starter på en ny side med tegninger eller notater, ellers kommer ens skrevne værker hurtigt til at ligne een stor krudsedulle. Modsat pennen, så har modtageren indbyggede genopladelige batterier der lades hver gang den er tilsluttet via. USB på computeren.

 

Vi skal se på hvad det medfølgende software kan på næste side.

JaadCe
 
Overclocker
Tilføjet:
17-05-2008 12:52:48
Svar/Indlæg:
32/0
Skuffende resultat..Den er jo ikke engang tæt på at virke som den skal! Men god test MadsZilla :yes:


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-05-2008 13:00:49
Svar/Indlæg:
7263/260
#0 Hvis det er fremtidens kuglepen, så skal de vist have rettet lidt.

God test Mads som altid, din håndskrift er ligesom min 😛 - Havde godt nok også forventet et bedre resultat.


koenigimus
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-05-2008 17:42:12
Svar/Indlæg:
202/9
Den "sjuskede" håndskift, er rent faktisk den mindst sjuskede. Din kæreste skriver virkelig sjusket og maskulint, det gør du ikke selt.

Men samlet set skriver i alle tre rigtig grimt og dårligt, hvad der forklarer det dårlige resultat. I skulle tage og øve jer lidt i at skrive pænt.


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
17-05-2008 17:54:06
Svar/Indlæg:
14079/622
Jeg tror ærlig talt ikke, at ret mange skriver meget pænere, end testpersonerne i testen - jeg gør ikke, i hvert fald.

Tror umiddelbart, at den software der følger med fornuftige scannere, er langt bedre til at genkende, end denne pen er. Men ideen er sådan set god nok. :yes:


#5
CF
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-05-2008 04:03:25
Svar/Indlæg:
4689/105
Det er da et skuffende resultat. Lortet kan da overhovedet ikke bruges. Da jeg så testen tænkte jeg "det er da lige noget for mig", men efter at have læst det her, tror jeg bare at jeg dropper det.

Jeg går jo i skole nu, og det er ikke altid at man kan sidde med sin bærbar og tage notater, og derfor bliver man nødt til at skrive i hånden. Jeg VIL bare have det ind på computeren bagefter, for jeg kan ikke holde styr på papire. Derfor ville det jo være fedt hvis det her virkede, for så var jeg fri for at bruge en evighed på at skrive notater ind på computeren.

Min håndskrift er også direkte håbløs, da jeg skriver for meget på pc efterhånden. Min håndskrift er meget værre end det i har brugt i testen, så jeg ville da ALDRIG have en chance med det program.

SUK! 🤡


CoolerX
 
Overclocker
Tilføjet:
18-05-2008 17:11:54
Svar/Indlæg:
34/0
Ajj en hardwarebæ! Det er godt der er nogen, som kan tænke nyt, men det her produkt burde da ALDRIG være serie produceret... Hvor Fanden er kvalitets kontrollen i produktionen ?? Hold K... hvor må man som bruger dog føle sig R.. Rendt, når man efter timers test og indstilling får det samme genkendelses resultat med den latterlige software.
Vil da håbe at denne test advarer alle mod at købe dette totalt ubrugelige produkt.
Det eneste gode ved det, er at man da trods alt har sine noter, når man nu ikke kan finde hoved og hale i det, som er kommet ud af programmet.
Det er sku den dyreste/grimmeste kuglepen, jeg længe har set.
Der er nok bedre ide i at smide alle sine notater i ens scanner, og så lade et ORDENTLIGT tekstgenkendelses program omsætte de håndskrevne hieroglyffer til læsbart maskin tekst, og evt. tegninger til billeder.


Illgor
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-05-2008 23:04:04
Svar/Indlæg:
512/68
Ikke for at sige noget, men det du betegner som "pæn håndskrift" i din test vil jeg nok betragte som en temmelig sjusket håndskrift.
Så tror jeg ikke du har set en pæn håndskrift:D
Jeg skriver selv som en brækket arm hvis jeg grifler med 100 i timen, men hvis jeg skal sidde ved det skal kunne læses så kan det nok sagtens gøres pænere end din pæne håndskrift, og vil nødigt påstå at jeg har en god håndskrift!

Så synes det er en lidt hård dom, selvom den skriver "genkender særlig håndskrift"

Sefølig havde det været lækkert hvis den kunne genkende alle vores kringlede kravetær, men der er vel grænser.

Det skal dog siges at der ser ud til et flop at den ikke bliver bedre efter du har lært den din helt egen håndskrift.