Test: MSI X620

Bærbare d.  08. juni. 2010, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer.  Vist: 15666 gange.

Korrekturlæser: Mino
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: MSI
DK distributør: HornetTek

Introduktion

 

Sidste år testede vi her på siden, en af de første maskiner i MSI's X-serie nemlig X340. Der var her stor ros til design og pris, mens det haltede lidt når det kom til ydelse og batterilevetid. Dagens testobjekt kan siges at være en slags storebror til X340, da vi her har at gøre med an maskine med lidt mere af det hele. Specifikationerne er blevet opgraderet, og det samme er størrelse og batterilevetiden. 

 

 

Maskinen vi skal teste, hedder MSI X620, og er forsynet med en strømbesparende processor, hybrid-grafik og en 15.6" skærm. At der indgår et X i navnet, skal symbolisere at der er lagt vægt på et "slim" design, som det også var tilfældet med X340. En direkte konkurrent er Asus UL50VT som vi tidligere har testet, og vi skal i det følgende se nærmere på, om MSI kan tilbyde noget som konkurrenterne ikke kan.