Introduktion
Dages testobjekt kommer fra taiwanesiske ADATA, og er en SSD disk på 100GB udstyret med den lynhurtige Sandforce SF-1200 controller. Netop denne controller har vi før set i eksempelvis OCZ's Vertex 2, der imponerede ved i praksis at køre SATA II interfacet til grænsen. ADATA lover 280 MB/si læsehastighed, og op til 270MB/s når der skal skrives. Altså samme gode ydelse som OCZ drevet i kraft af den fine Sandforce chip.
ADATA har været aktive siden 2001, hvor fokus har været på ram og flashhukommelse. SSD diskene er derfor blot en naturlig forlængelse af den i forvejen omfattende produktserie. ADATA er en af de største producenter af hukommelse til PC og industri, og lægger samtidig vægt på ting som miljørigtig produktion gennem en ISO 4001 certificering og RoHS direktivet. Dertil kommer en stadig udvikling af egne produktserier, og ADATA er da også kendt for at holde et ret højt kvalitetsniveau..
Vi tager en gennemgang af SSD diskens teoretiske opbygning og virkemåde, inden vi går i gang med selve testen.