Introduktion
Så er det tid til at teste det sidste Headset fra Ifrogz, som vi fik i sendingen fra dem. Denne "Union" udgave er målrettet især til DJ's - med masser af "bling-bling" og et fedt udseende. Jeg er så ingen DJ, men har ikke "skammet" mig over at blive set med dem på hovedet og nyde testen.

De andre (lidt mindre) headset, som jeg har testet, har absolut været spændende. Visse mennesker i mine omgivelser blev især fascineret af deres udseende - spændende fra små snilde "retro-tingester" til leopardpels-beklædte "manddoms-nedbrydende" lytteaggregater. Sidstnævnte var så spændende og provokerende at jeg MÅ eje et sæt.
iFrogz ™ fremstiller iPod ™ og digital audio tilbehør. Deres formål er at skabe innovative produkter, som er handy, trendy og "in" med tiden. De har en stor og avanceret produktion af headset i alle afskygninger også. iFrogz har modtaget et utal af priser og anerkendelser og skiller sig ud som et mærke med masser af opfindsomhed og flot stil. iFrogz ligger "gemt væk" i det dejlige Cache Valley i det nordlige Utah, deres hovedkvarter sender hver dag varer til tusindvis af kunder i både USA og internationalt.
De har kontorer i Hong Kong, Singapore, Canada og Frankrig. Målsætningen er brugerdefinerede fremstillinger og gennem detailhandlere shippes millioner af produkter om året.
Se mere på www.ifrogz.com
Lad os kigge nærmere på specifikationerne: