Test: CarPC projekt del 1

HT Exclusive d.  16. august. 2008, skrevet af Polarfar 21 Kommentarer.  Vist: 16436 gange.

Samling af PC'en


Den store kasse er ankommet i entreen og man flår forventningsfuld pappet op og kigger alle stumperne igennem. Lækre sager til en mindre formue, lidt ligesom en ekstra juleaften hvor alle gaver er fra far til far.



VoomPC kabinet


Kontron bundkort og M2 vehicle PSU

 

Du kan i øvrigt læse en test af det superlækre Kontron bundkort her -> Test af Kontron 986LCD-mITX


Det ser jo nemt ud ved første øjekast, men det skal snart vise sig at være en del mere kompliceret. VoomPC-kabinettet er ikke lavet til Kontron-boardet, men derimod til bundkort med et VIA Epia mini-ITX layout. Det vil sige at kabelkittet er alt for langt og vil slå nogen mærkelige krøller ind over bundkortet hvis man forsøger at lukke kabinettet. Dertil kommer at CF soklen på bagsiden af printet stikker dybere end afstandsstykkerne på kabinettets bundplade. Så første opgave bliver at få plads til bundkortet på bundpladen, og det gøres nemmest ved at save et hul i bundpladen så skidtet kan være der.



Det smerter jo lidt at skulle lægge ud med at lave et grimt hul i et 1000 kroners kabinet, men så'n er leif ind imellem. Det gør ikke så meget da kabinettet skal monteres på en plade, og ligge under førersædet eller skrues fast inde bag instrumentbordet



Næste opgave hedder - lav et kabelkit af gamle strømforsyninger som passer 100% med afstanden mellem M2 PSU'en og bundkortets ATX power-stik. Heldigt nok har jeg i kraft af mit job som elektronikmekaniker altid en stak døde PSU'er liggende i brokkassen, så frem med bidetangen og fiske to styk ATX connectorer plus to 4-polede 12V stik.



Closeup af M2 PSU

Behøver jeg sige at det tog ret lang tid at få alle ledninger til at ligge så fladt ned som overhovedet muligt. Det ses ikke så tydeligt på billedet men der er klippet af plastikken i selve stikket så ledningerne flugter med overkanten af connectoren. Ellers kan overdelen af kabinettet med harddisk og DVD drev ikke glide på plads. Så frem med krympeflex og strips. Her et oversigtsbillede af det færdige kabelsæt.



Cpu-blæseren er skiftet ud med en low-profile 60mm jeg har skrællet fra en AMD Athlon XP stock-køler. Der er desuden skrællet 7 finner af nordbrokøleprofilen så blæseren kunne rykkes 1,5cm tilbage og give plads til DVD-drevet.

Til det trådløse netkort har jeg monteret et stik bagpå kabinettet der forbinder netkortet med antennen.


Her et billede af netkort med den såkaldte pigtail ( kabel med forlængerstik ) monteret. Jeg fandt pigtail og antenne ved et firma i Wales. Selv med engelsk porto har jeg sparet ca. 50% ift. hvad danske forhandlere forlanger. Dem jeg har kunnet finde i hvert fald.

Også overdelen af kabinettet kræver en del omtanke. Igen gælder det om at få hele konstruktionen til at fylde så lidt som muligt. Alle kabler er klippet til i længde så de ikke slår krøller når det samles, og kigger du godt efter vil du se at sata power-stikket er slebet plant for at give de sidste 1,5mm plads til kabelkittet ved PSU'en.


IDE-kablet er hjemmelavet og snoet så det buer op i kabinettet og løfter sig over cpu-blæseren. De to 40mm blæsere i fronten af kabinettet er forbundet til 7V så der altid er luftgennemstrømning. Kraftig hvid lærredstape sørger for at holde diverse ledninger på plads.

Samlingen af kabinettet sker i etaper da SATA- og IDE-kablerne skal monteres når bundpladen er 3/4 på plads. Lidt bøvlet, men det er heller ikke meningen at kassen skal skilles ad i tide og utide. Strømkablet med Molex connectoren samles som det sidste inden IO-panelet sættes på plads.



Testopstilling version 1


Det er vigtigt at få softwaren 100% på plads inden man splitter bilen ad, så derfor fandt jeg en stump spånplade og et par skruer, og fik lavet et mockup af installationen. Maskinen er koblet til +12V fra en standard 350W PC strømforsyning, der således agerer batteri. På billedet ser vi maskinen med Windows XP installeret, det trådløse netværk er oppe og køre, og det lille mini-USB keyboard klarer faktisk de fleste opgaver. Jeg har dog "snydt" lidt og koblet et PS/2 tastatur til og en mus for at lette installationen.

 

beatmore
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-06-2008 05:01:46
Svar/Indlæg:
3943/44
Najs projekt, glæder mig til at læse anden del.
Og nær læse del 1 for den sags skyld... på det her tidspunkt af døgnet er det jo ikke meget tid man har.


Xtream_metro
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-06-2008 07:31:51
Svar/Indlæg:
252/18
godt projekt men syns sdet er lidt dyrt.... men kunne jo f. eks. have brugt via evepia mini itx. 250 gb sata 2.5" disk. lidt ram til 1 par hundred kr. og så er du faktisk godt kørende for under 2500 kr. - skærmen.



Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
30-06-2008 09:18:24
Svar/Indlæg:
2309/846
#2 der er skam billigere alternativer, og havde jeg skulle indkøbe noget lige nu havde jeg nok sigtet efter et Intel ATOM board. En VIA Epia er simpelthen ikke kraftig nok til nogle navigationsprogrammer, og multitaske kan den slet ikke.

Men nu havde jeg muligheden for en Core Duo, og så går man jo efter det 🙂


Satai
 
Overclocker
Tilføjet:
30-06-2008 11:23:33
Svar/Indlæg:
700/28
Fedt projekt, håber det kommer til at fungere til kryds og slange 😀


HSoegaard
 
Overclocker
Tilføjet:
30-06-2008 11:51:17
Svar/Indlæg:
6/1
Saftigt ! Meget interesant læsning. Ser frem til del 2 og din praksis test.

Har selv gået og leget med en tanke om at lave et loftbeslag af skinner, som man kunne slide sin notebook ind i... Vippe skærmen ned og tilte skærmbilledet..så ungerne kunne sidde og kigge film på bagsædet. Det er dog blevet ved tanken indtil videre...men en dag får man vel taget sig sammen til at bikse noget 😛


E2X
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-06-2008 12:58:49
Svar/Indlæg:
4018/217
Jeg går også med tanken om en bil pc. Dog tror jeg vil vente til intels dual atom board kommer. Ved ikke helt hvornår det er men tror det kommer snart 😉


Johnny
 
Superbruger
Tilføjet:
30-06-2008 13:10:45
Svar/Indlæg:
2127/11
Dyrt men spændende projekt. Er ret vild med de projektartikler i laver 🙂


martinta
 
Senior Skribent
Tilføjet:
30-06-2008 14:08:49
Svar/Indlæg:
2826/100
spændende project..

men en ting undrer mig.. hvordan får du et 12 volt stik fra bilen til at trække en pc? det må da drosle pænt meget på batteriet hvis du smider en omformer til standard 220-230 volt til :S eller?


Kempf
 
Superbruger
Tilføjet:
30-06-2008 14:21:16
Svar/Indlæg:
29/3
Han benytter en speciel strømforsyning, som får strøm direkte fra 12V DC på batteriet, og fordeler så denne til 12V, 5V og 3,3V :)


GoA_GaRtNeR
 
Overclocker
Tilføjet:
30-06-2008 14:22:17
Svar/Indlæg:
131/1
UHHH god læsning, får snart mit Kontron 986LCD/mITX bundkort ind af døren nøøj det bliver sjovt.


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-06-2008 15:50:31
Svar/Indlæg:
7263/260
#0

Liiige hvad jeg stod og manglede Polarfar ❤ !

Glæder mig til den sidste del kommer, ja, det er dyrt. men alt for fedt :yes: .
Er det til en VTS?.


Mentos3
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-06-2008 16:13:22
Svar/Indlæg:
4230/89
jeg har også tit været ved at lave noget ligende, men når man så kommer til at tænke på det, har jeg ikke lige 8K til det 😀


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-06-2008 19:47:35
Svar/Indlæg:
7263/260
#12

Ahh, den gamle Audi skal da ikke have sådan en maskine i sig 😛


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-06-2008 20:47:40
Svar/Indlæg:
2388/52
#5
Det er vel bare at lave nogle skinner, hvorpå den kan låses fast til i loftet? Billedet på stort set alle bærbare computere kan jo roteres.. men mon ikke en 12.1" HP entertainment bærbar er nok?
men den vil dog komme til at skygge for bakspejlet jo :/


Rasmus66
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-06-2008 20:52:11
Svar/Indlæg:
8762/174
Skal du ikke have smidt en hurtigere cpu i...
Har en T5450 cpu tilsalg hvis du var noget 🙂


HSoegaard
 
Overclocker
Tilføjet:
01-07-2008 20:40:26
Svar/Indlæg:
6/1
#14
Ja..noget i den retning havde jeg forestillet mig... Skal jo så lige have smidt noget permanent strøm op under taget. Lyden er nok bedst via hovedtelefoner...for ikke at forstyrre Far og Mor foran.
Og,- Ja...det vil skygge for bakspejlet...men er vel ikke værre end de færdig klap-skærme man kan købe rundt omkring..og der er da 2 sidespejle at kigge i.

Man kan jo tage den ligeså langt som Polarfar..og købe sig en lap-top pude i Ikea og et trådløst tastatur/mus... Og så er man klar til at surfe på bagsædet.
Det duer self. kun til film og surf... nul MP3.. Så jeg glæder mig til at læse mere fra Polarfar... 🙂


#17
ph1
 
Superbruger
Tilføjet:
02-07-2008 16:28:43
Svar/Indlæg:
21/0
atom boardene er her allerede, så dem kan man gå ombord i, mb m. cpu og det hele koster 389,-

eller man kan springe over hvor gærdet er lavest, og bruge en mac mini?



hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-07-2008 18:41:28
Svar/Indlæg:
7263/260
#17

Vil du bruge en Mac Mini til GPS?.


Simmelhag
 
Overclocker
Tilføjet:
03-07-2008 16:43:23
Svar/Indlæg:
1/0
Hej

Fed Ide, går selv med samme tanker (min bil en en citroen AX ) så bliver meget spændende at følge op.

MS


#20
ph1
 
Superbruger
Tilføjet:
03-07-2008 19:36:17
Svar/Indlæg:
21/0
#18 hvorfor ikke, man kan samle dem op til ca 2000, hvis osx skræmmer, så kan man altid smide windows på den
hvis man gider kan man sikkert modde den ind i dashboardet, så slotindrevet kan bruges


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-08-2008 14:30:20
Svar/Indlæg:
7263/260
#20

Når ja, selvfølgelig.