Test: ASUS P5Q Deluxe

BIOS

Der har været mange røster fremme omkring BIOS og overclocking på de nye P45 boards. Tvivlen gik på om det ville blive urimeligt svært at overclocke det nye chipset, da det indeholder en del nye funktioner. Der er nu nok snarere tale om at ingeniørerne har tænkt  i mere ekstreme baner når det handler om at give forbrugeren flere muligheder for at finindstille nogle specifikke parametre.

ASUS fortsætter i den kendte stil med deres AI Tweaker menu, der indeholder alle nødvendige indstillingsmuligheder.

Ser vi på CPU'en og PCIe-portene er alt ved det gamle.

Hhv. 800 og 180MHz er der at give af. Rigeligt til de fleste formål. Sammen med disse to finder vi også de forskellige straps ( sætter gangefaktoren mellem ram og chipset ) og dermed mulighederne for ram hastighed.

Så nåede vi til rammene, og jeg vil da godt medgive at BIOS'en kan virke lidt langhåret på det område. Det er også et af de områder der er genstand for de hyppigste opdateringer mht. kompatibilitet. Til en start ville boardet ikke boote med ram over 800MHz, men ved redaktionens slutning var det da lykkedes at få gang i vores CellShock DDR2-1000. Mine GeiL DDR2-1066 ville dog stadig ikke starte op, undtaget hvis hastigheden blev sat til 800 = SPD settings. Så der er stadig plads til forbedring.

Vi finder en af de nye parametre her, DRAM Read Training. Skal mine ram nu lære at læse, eller hvad sker der. Helt kort så skal funktionen udglatte de forskelle der er på clock-pulserne mellem de enkelte dele af rammene ( også kaldet clock skew ). Det skulle så hjælpe til at stabilisere systemet og give et højere overclocking-potentiale. Hvis ikke det er nok er der naturligvis også en decideret DRAM Clock Skew funktion.

Lidt længere nede af listen finder vi den såkaldte Memory OC Charger. Funktionen tilpasser impedansen mellem ram og chipset afhængig af frekvensen, og skulle dermed igen igen give et højere overclocking potentiale.

Og vi bliver ved rammene lidt endnu. Du kan selvfølgelig også stille timings manuelt.

Og endelig er der AI Clock Twister funktionen og den meget avancerede AI Transaction Booster. Førstnævnte er igen en mulighed for at stabilisere clock-pulserne. Transaction Booster handler om at få cpu og ram til at snakke sammen igennem nordbroen så hurtigt som muligt. Nordbroen overfører data til ram via en memory bus, og data til cpu via en System Data Bus, også kendt som FSB. Forestil dig en telefonledning fra nordbroen til ram, og en anden til cpu. Opgaven består nu i, at få de to telefonledninger synkroniseret, så datastrømmen kan flyde frit. Det gør man i første omgang ved, at låse de to ledningers indbyrdes hastighed, med en gangefaktor kaldet en divider. Det er den du finder længere oppe på siden, udtrykt som de forskellige ramhastigheder du kan vælge. På andre bundkort kan de hedde 1:1, 1:2, 1:2.5  osv.  Det er et kendt faktum, at det giver lidt ekstra ydelse at køre sine ram hurtigere end systembussen, eksempelvis med en 4:5 divider, eller her en ram hastighed på DDR2-835 ved 333MHz FSB. Det vil gøre at data fra rammene vil stille sig i kø ved nordbroen, og vente på signal fra cpu'en, og derved bevirke at ingen clock-pulser på systembussen går til spilde ved at vente på ram-data. Populært sagt så er data fra ram klar, når cpu skal bruge dem. Det er derfor det er godt med hurtige ram, men det skaber desværre problemer andre steder i den kæde der skal overføre data fra Memory bussen til System Data bussen. Den mindskede ventetid er god når der skal overføres store mængder data, men da systemet stadig er asynkront, vil små datapakker ofte komme langsomt igennem systemet.

Under AI Transaction Booster, har du nu mulighed for at sætte et såkaldt fælles ydelse niveau, for de to ram kanaler - Common Performance Level. Jo lavere niveau, jo lavere ventetid fra ram til nordbro, og dermed højere rambåndbredde, og derfor mere data igennem systemet per clock. For at gøre det rigtig langhåret, så giver Rampage dig mulighed for at stille ventetiden individuelt, på hver fase af divideren, på hver af de to ram kanaler. Du kan med andre ord tweake selve divideren. Men hvad betyder alt det her så. Hvorfor river jeg ikke bare FSB'en op på 500MHz med 1:1 divider på mine DDR2-1000, og glæder mig over at have et super hurtigt system? Fordi den samlede ventetid på mine ram (latency) bliver enorm ved 1:1 divider, og jeg vil i visse tilfælde have sløvet mit system unødigt. Det er så her den hardcore overclocker formentlig stejler helt vildt. Det gælder om at finde den rette balance mellem timing på ram, timing på chipsettet og clockhastigheden på cpu, og med denne udvidelse af Transaction Booster parameteren, har ASUS givet os muligheden for at fintune nogle meget kritiske timings på chipsettet, og dermed muligheden for at klemme de sidste dråber ud af den eksterne memory controller i nordbroen. Det bliver ikke mere avanceret end det her, før Intel bygger controlleren ind i chippen fra næste generation af cpu'er. Fik jeg skrevet at jeg er imponeret? Den fulde forkromede forklaring finder du her http://www.anandtech.com/mb/showdoc.aspx?i=3208&p=4 .

Men igen overclocking uden at kunne justere spændingerne på kortet. ASUS har i den forbindelse sat en jumper på bundkortet så du i første omgang er afskåret fra at give maks volt til cpu og nordbro. Nok i et forfængeligt håb om at nedbringe antallet af RMA sager hvor folk har nedsmeltet deres bundkort med 2.2V på cpu og nordbro uden anden køling end et åbent vindue. Jumperen indikerer at "nu er du selv uden om det".

Her er alle spændinger sat på maks med OC-jumperen på. Derfor kun 1.7V på cpu og 1.9V på nordbro. Cpu kan komme op på 2.1V og nordbroen 2.2V med jumperen i OC-mode.

Endelig er der hardware-monitoren der som altid er meget nem at overskue, og også ret nem at indstille.

Alt i alt ikke helt så slemt som nogen havde frygtet, selv om der er en del at hoilde styr på mht.  ram-indstillinger.